Danske læger er vilde med sociale medier

Kilde: Mannov
Dato: 9. maj 2012
http://www.sundhedsguiden.dk/media/101/SG/nyheder/2012/laeger_sociale-medier.jpg

Glem alt om at læger stadig bruger tid på traditionelle medicinske opslagsværker. En ny undersøgelse viser, at størstedelen af danske læger dagligt bruger internettet som informationskilde, og at de sociale medier boomer, når det handler om at få ny viden og hjælp til rådgivning af patienter.

Glem alt om at læger stadig bruger tid på traditionelle medicinske opslagsværker. En ny undersøgelse viser, at størstedelen af danske læger dagligt bruger internettet som informationskilde, og at de sociale medier boomer, når det handler om at få ny viden og hjælp til rådgivning af patienter.
Flere end 80 % af de danske læger bruger internettet til at søge information om behandling og specifikke sygdomme, mens 51 % bruger det til at søge oplysninger om ny medicin. Det viser en ny undersøgelse foretaget af kommunikationsbureauet Mannov og online-netværket DoctorsOnly.

- Internettet er i dag en vigtig informationskilde for de fleste danskere – især når det gælder sundhed. Men resultaterne fra undersøgelsen understreger, at også lægerne i stigende grad har tillid til de informationer, der ligger på nettet, siger Therese Bech, der er head of Life Science i Mannov.
 

Sociale medier

I privat sammenhæng er 81,6 % af lægerne på Facebook, og i faglig sammenhæng er de sociale medier i stigende grad også et værktøj som lægerne tager i brug: 
  • 56,5 % af lægerne de sociale medier til spredning af information og viden
  • 48,4 % bruger de sociale medier til at researche på sygdomme og behandling
  • 35,4 % af lægerne bruger de sociale medier til netværkspleje
  • 23,6 % til videndeling med kolleger og 20,5 % til efteruddannelse.
Lægerne vurderer, at de sociale medier giver dem følgende fordele i deres arbejde:
  • Indhente viden som de ikke får andre steder (41,9%)
  • Hjælp i rådgivning af patienterne (’Jeg kan anbefale patienter at søge information på sundhedsportaler eller support-netværk 34,1 %). 

Lægerne skeptiske overfor sociale netværk

Det ser således ud som om, at de sociale mediers brugbarhed har slået sig fast. I undersøgelsen svarer 67,9 % af lægerne, at de fremover vil gøre mere brug af sociale medier. Der findes dog stadig en smule skepsis i forbindelse med informationernes ægthed i de sociale netværk (58,6 %) og 42,1 % udtrykker, at de sociale medier tager for meget tid.

- Tallene viser en langt større faglig anvendelse af de sociale medier til dannelse og vedligeholdelse af netværk og videndeling end umiddelbart forventet. Således er de sociale medier i høj grad et område som vokser og som giver lægerne lettere adgang til sparring og videnudveksling, siger Therese Bech.
 

Wikipedia er populært mens apps halter bagefter

Undersøgelsen viser også, at næsten 50 % af lægerne bruger Wikipedia til at søge faglig information.

- Wikipedia er som bekendt verdens største opslagsværk skrevet af almindelige mennesker. Derfor kan man heller ikke altid regne med, at alle informationer er korrekte, fortæller Therese Bech.

Mens internettet er blevet en fast del af lægernes faglige arbejde, er apps endnu ikke slået igennem i samme grad, viser undersøgelsen. Kun omkring halvdelen af lægerne angiver, at de bruger apps.

- Apps er et oplagt værktøj for mange læger. Når kun halvdelen bruger dem, handler det formentlig om, at udvalget af danske apps inden for området stadigvæk er relativt begrænset. Men skæver man til andre lande som USA og Storbritannien, tyder det på, at det vil ændre sig i fremtiden, siger Therese Bech. 
 

Resultater fra undersøgelsen:

  • 75,4% af lægerne har en smartphone
  •  Halvdelen af lægerne bruger apps i deres arbejde især til research og læsning af tidsskrifter. En undersøgelse fra FirstWord viser, at 95 % af de læger, der har en smartphone, har downloadet apps som Epocrates, Skyscape og Medscape (kilde:firstwordplus.com)
  • Halvdelen af de adspurgte læger bruger en halv time om dagen på at opdatere deres faglige viden. De sites som primært bruges til at søge information på er internationale opslagsværker som Medscape, Medlink, PubMed og Medline. Dog er der også enkelte danske sites som sundhed.dk, lægehåndbogen og Lif.
  • Om undersøgelsen:
  • 173 læger mellem 20 og 70 år har deltaget i undersøgelsen
  • Undersøgelsen er foretaget blandt medlemmerne af e-netværket DoctorsOnly
  • Ca. halvdelen af lægerne kommer fra Region Hovedstaden
  • Størstedelen af lægerne er hospitalsansatte