Cykelbørn bliver klogest

Dato: 23. november 2012
http://www.sundhedsguiden.dk/media/101/SG/nyheder/2012/elever_koncentration.jpg

Selvfølgelig er det sundere for miljøet og børnene, hvis de ikke bliver kørt i skole af forældrene. Men nu viser det sig, at børnene samtidig lærer mere, hvis de selv har fået motion på vej til første time. Forskere kunne måle en bedre koncentrationsevne op til fire timer efter skoledagens start.

Selvfølgelig er det sundere for miljøet og børnene, hvis de ikke bliver kørt i skole af forældrene. Men nu viser det sig, at børnene samtidig lærer mere, hvis de selv har fået motion på vej til første time. Forskere kunne måle en bedre koncentrationsevne op til fire timer efter skoledagens start.
 

Motion giver bedre koncentration

Du gør dine børn en bjørnetjeneste, hvis du hver dag kører dem i skole. Ikke blot for børnenes sundhed men også for deres indlæring. Børns koncentrationsevne bliver nemlig forringet, hvis de ikke selv har fået motion på vej til skole. Det viser resultater fra projektet ’Masseeksperimentet 2012’.

Projektet skulle undersøge sammenhænge mellem kost, motion og koncentrationevne, og en af de vigtigste konklusioner er, at hvis børn selv går eller cykler til skole frem for at blive kørt i bil af forældrene, så koncentrerer de sig bedre - og virkningen holder hele formiddagen.

- Det er rigtig interessant, at den motion, det giver at transportere sig selv til skole, afspejles i den koncentrationsevne, man har cirka fire timer senere på dagen. De fleste kender den friskhed, man føler, efter at have brugt sin krop. Men det er overraskende, at virkningen holder så længe, siger Niels Egelund, der er professor ved Aarhus Universitet og har haft ansvaret for undersøgelsen.
 
 

Madpakken gør dig godt

I undersøgelsen deltog næsten 20.000 danske skolebørn i alderen 5 til 19 år. De skulle svare på spørgsmål om deres motionsvaner og udføre en simpel koncentrationstest, hvor de skulle samle et puslespil med et ansigt.

Forskerne undersøgte også, hvilken indflydelse morgenmad, mellemmåltider og frokost har på elevernes koncentrationsevne. På det punkt viste resultaterne, at det har en positiv effekt at spise sin mad i skolen. Folkene bag Masseeksperimentet 2012 mener, at det er en vigtig iagttagelse i en tid, hvor mange teenagere ikke altid spiser regelmæssigt eller sundt i skoletiden.
 
Læs også: Elevers koncentrationsevne

Masseeksperimentet 2012 var en del af den store årlige Dansk Naturvidenskabsfestival i september. I år blev Masseeksperimentet udført af forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet i samarbejde med Forskningscenter OPUS og Dansk Naturvidenskabsformidling.