Advarsel til kvinder om farlig plantemedicin

Dato: 20. november 2012

Det bliver markedsført som medicin til kvinder i overgangsalderen, der lider af hedeture. Men ”kosttilskud” med indhold af planten Cimicifuga racemosa kan give leverskader. Fødevarestyrelsen opfordrer til at smide alle produkter med det farlige planteindhold ud.

Det bliver markedsført som medicin til kvinder i overgangsalderen, der lider af hedeture. Men ”kosttilskud” med indhold af planten Cimicifuga racemosa kan give leverskader. Fødevarestyrelsen opfordrer til at smide alle produkter med det farlige planteindhold ud.
 

Plantemedicin ødelægger din lever

Markedet for kosttilskud kan være en jungle at finde rundt i, og somme tider får man fat i det helt forkerte produkt, selv om man bare vil gøre noget godt for sin egen krop. Sådan er det med produkter, der indeholder stoffer fra planten Cimicifuga racemosa.

Produkterne skulle hjælpe kvinder i overgangsalderen, der lider af hedeture og humørsvingninger. I stedet kan de give leverskader. Planten Cimicifuga racemosa, der også bliver kaldt sort slangerod, sølvlysrod og black cohosh, er nemlig farlig.
 
Læs også: Pas på farlig medicin i kosttilskud og fødevarer solgt på nettet

Fødevarestyrelsen fundet en række udenlandske hjemmesider med det farlige ”kosttilskud”. De danske fødevaremyndigheder advarer særligt imod disse produkter:

- Femivital
- Black Cohosh/Sort Cohosh
- Black Cohosh Cimicifuga
- Menozac
 

Smid det ud

En af hjemmesiderne, der forhandler de farlige produkter, er doctorsnatural.dk. På hjemmeisden står der, at den er ejet af en Dr. Bo Nielsen og der er dansk telefonnummer til support. Alt sammen for at få den til at fremstå som en dansk hjemmeside.
 
Læs også: Danskere storforbrugere af kosttilskud

Fødevarestyrelsen opfordrer nu alle til at smide de farlige produkter ud, og samtidig har styrelsen advaret udenlandske myndigheder om hjemmesiderne.
 

Uden for dansk rækkevidde

Fødevarestyrelsen har ikke noget juridisk grundlag, som de kan bruge til at skride ind over for hjemmesider, fordi hjemmesiderne er udenlandske. Styrelsen giver her tre gode råd til danskere, som søger kosttilskud på internettet:

- Være forsigtig ved køb af kosttilskud på internettet, især fra udenlandske hjemmesider

- Søge grundige oplysninger om kosttilskud, hvis de forhandles over internettet, men ikke sælges i almindelige butikker

- Være forsigtig, hvis produktindholdet ikke er angivet præcist
 
 

Hvis du vil sikre dig, at et kosttilskud er registreret til markedsføring i Danmark og dermed omfattet af fødevaremyndighedernes kontrol, kan du finde oplysninger på Fødevarestyrelsens hjemmeside, Altomkost.dk.
 

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...