Træning skal styrke kræftpatienter på Vejle Sygehus

Dato: 19. oktober 2012, revideret 25. oktober 2012
http://www.sundhedsguiden.dk/media/101/SG/nyheder/2012/kraeft_traening.jpg

Kræftpatienter på Vejle Sygehus skal nu til at svede på kondicyklen ved siden af kemobehandlingen. Erfaringer fra Århus og København viser, at bivirkninger som kvalme og træthed bliver markant reduceret, når patienterne får pulsen op og styrket musklerne i ’Krop og Kræft’-programmet. Samtidig bliver det mentale helbred også forbedret.

Kræftpatienter på Vejle Sygehus skal nu til at svede på kondicyklen ved siden af kemobehandlingen. Erfaringer fra Århus og København viser, at bivirkninger som kvalme og træthed bliver markant reduceret, når patienterne får pulsen op og styrket musklerne i ’Krop og Kræft’-programmet. Samtidig bliver det mentale helbred også forbedret.
 
 

Kræftpatienter skal ikke ligge stille i sengen

I uge 43 begynder en ny virkelighed fyldt med fysisk træning og sved på panden for kræftpatienterne på Vejle Sygehus. Det sker med ’Krop og Kræft’-programmet, som patienter i kemobehandling bliver tilbudt.

- Formålet med ’Krop og Kræft’ er at forbedre patienternes fysiske og psykiske velvære. Resultater fra Århus og København har været rigtig positive, og da vi er et af Danmarks seks kræftcentre, så mener vi, at det er et vigtigt tilbud at kunne give vores patienter, siger Susanne Lauth, oversygeplejerske på Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus og programchef for Vejle Sygehus – Patienternes Kræftsygehus.
 
Læs også: Fysisk aktivitet som forebyggelse

Den fysiske træning er blandt andet med til at mindske bivirkninger ved kemobehandlingen som træthed og kvalme. Det fandt man ud af på Rigshospitalet, hvor ’Krop og Kræft’ begyndte som et forsøgsprojekt for mere end ti år siden.

-  Vi fandt hurtigt ud af, at de ikke faldt døde om ved træningen, som nogle havde advaret os om, siger fysioterapeut Morten Quist.
 

Det mentale helbred får det bedre

Han var med til at starte forsøgsprojektet på Rigshospitalet, hvor programmet nu er blevet gjort permanent. I dag er han ansvarlig for træningen i Rigshospitalets ’Krop og Kræft’-program, og han kan samtidig se en mental sidegevinst hos patienterne.
 
Læs også: Diagnosticering og behandling

- Når man kan deltage i 9 timers træning hver uge i seks uger, så får man et signal om, at man kan noget og samtidig selv gøre noget for sin sygdom. Fra dag ét trænede vi dem, som om de var ganske almindelige mennesker, med forbehold for blandt andet deres resultater i blodprøver, eller hvis havde feber – så fik de ikke lov at deltage den dag. Men når de sad på spinningcyklen, så blev der råbt lige så meget af dem som nede i et fitnesscenter. Det tror jeg er med til at give dem en følelse af normalitet i hverdagen, siger Morten Quist.

Susanne Lauth er også sikker på, at patienternes mentale sundhed får det bedre i træningslokalet.

- Muligheden for at være sammen med andre i samme situation uden at fokusere på sygdommen giver et andet samvær. Man er ikke sammen om at snakke sygdom, eller alt det man har  været igennem.  I stedet kigger de fremad, siger hun.
 

Nyt kræftrådgivningshus

På Vejle Sygehus skal det første hold i ’Krop og Kræft’-programmet afsted til træningslokalt fire gange om ugen i seks uger. Træningsskemaet byder blandt andet på styrke- og konditionstræning og kropsbevidsthed igennem fysisk træning.

Lige nu har Vejle Sygehus ikke plads til at tilbyde programmet til alle kræftpatienter i kemobehandling, som er blevet visiteret til at kunne deltage i programmet. Det ændrer sig til september næste år, hvor et nyt kræftrådgivningshus står færdigt i Vejle, og så bliver ’Krop og Kræft’ flyttet derover.

- Jeg håber, at vi så kan tilbyde programmet til alle dem, som har behov for det og bliver visiteret til det, siger Susanne Lauth.