Medicin mod mavesår og halsbrand kan give fatale skader

Dato: 15. oktober 2012
http://www.sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Halsbrand/halsbrand-behandling_handkob.jpg

De såkaldte syrepumpehæmmere, der rask væk udskrives af danske læger, kan have fatale konsekvenser for patienter. Forbruget af syrepumpehæmmere som Nexium, Pantoloc, Lanzo, Pariet og Omeprazol er steget med godt 240 procent på ti år. Medicinen skal behandle mavesår og halsbrand, men samtidig kan brug af medicinen udvikle sig til afhængighed.

De såkaldte syrepumpehæmmere, der rask væk udskrives af danske læger, kan have fatale konsekvenser for patienter. Forbruget af syrepumpehæmmere som Nexium, Pantoloc, Lanzo, Pariet og Omeprazol er steget med godt 240 procent på ti år. Medicinen skal behandle mavesår og halsbrand, men samtidig kan brug af medicinen udvikle sig til afhængighed.
 
 

Syrepumpehæmmere øger risikoen for tarmbetændelse

Flere og flere danskere får udskrevet syrepumpehæmmere – også kaldet PPI – der gives imod mavesår og halsbrand. Undersøgelser viser imidlertid, at medicinen øger risikoen for tarmbetændelse.

- Det kan være rigtig alvorligt. Der er relativ stor dødelighed ved tarmbetændelse, hvis patienten i forvejen er svækket, siger Christina Reimer, læge ved Køge Sygehus.

Hun har sammen med læge Peter Bytzer sammenfattet undersøgelser inden for syrepumpehæmmere, der omfatter receptpligtige produkter som Nexium, Pantoloc, Lanzo, Pariet, Omeprazol, i en artikel i Ugeskrift for Læger. Hun pointerer samtidig, at raske mennesker, der ikke er svækket af andre grunde, ikke er i risikogruppen.
 

Raske mennesker bliver afhængige

Fra 2000 til 2010 steg forbruget PPI md cirka 240 procent i Danmark. Christina Reimer ser PPI som et effektivt middel mod mavesår og halsbrand, men i dag bliver det udskrevet for at komme langt mindre alvorlige sygdomme til livs.

- Mange får det udskrevet af grunde, som medicinen slet ikke er beregnet til. De får det, hvis de har ondt i maven, kvalme eller er oppustet. Syrepumpehæmmere bliver af mange opfattet som harmløse produkter, og så prøver de det af for at se, om det virker, men man kan nemt blive afhængig, siger Christina Reimer.
 
Læs også: Halsbrand og mavesyrerefluks

Afhængigheden opstår som regel i den første uge, efter en længere behandling med syrepumpehæmmere er ovre. I den tid danner maven mere mavesyre end normalt, og det kan midlertidigt give halsbrand, sure opstød eller ondt i maven.

- Det får mange brugere til at tænke ’Hold da op, jeg kan jo ikke undvære medicinen’, og så fortsætter de med at bruge PPI, siger Christina Reimer.
 

Giv maven tid til at restituere

Hendes egen undersøgelse med  syrepumpehæmmere, som blev lavet på raske mennesker, viste, at deltagerne stadig havde en højere forekomst af syrerelaterede symptomer som kvalme og ondt i maven  fire uger efter behandlingen.
 
Læs også: Mavesyrerefluks - sure opstød og halsbrand

- Tiden efter behandling med PPI er i virkeligheden en form for udvaskningperiode, hvor kroppen skal vende sig til en normal tilstand. Jeg vil opfordre brugerne til at prøve at se, om de ikke kan holde det ud i en uge, og se om det ikke begynder at blive bedre, siger Christina Reimer.