Danske fertilitetspatienter kan få gavn af ny behandlingsteknik

Forfatter: Trine Brøndsted
|
Kilde: Ferring
Dato: 26. marts 2012
http://www.sundhedsguiden.dk/media/101/SG/nyheder/2012/fertilitetesbehandling.jpg

Fertilitetspatienters største ønske er at blive gravid. Derfor vælger mange ofte at tage risikoen for at få tvillinger og får lagt to befrugtede æg tilbage i livmoderen, fordi det øger chancen for at blive gravid. Nu viser resultaterne fra et nyt internationalt studie, at kvinder under 35 år kan opnå flotte graviditetsresultater ved oplægning af ét befrugtet æg, når der anvendes en ny behandlingsteknik.

fertilitetsbehandling betyder ofte at kvinden får sat to befrugtede æg op i livmoderenFertilitetspatienters største ønske er at blive gravid. Derfor vælger mange ofte at tage risikoen for at få tvillinger og får lagt to befrugtede æg tilbage i livmoderen, fordi det øger chancen for at blive gravid. Nu viser resultaterne fra et nyt internationalt studie, at kvinder under 35 år kan opnå flotte graviditetsresultater ved oplægning af ét befrugtet æg, når der anvendes en ny behandlingsteknik.
 

Senere opsættelse af befrugtet æg i kvinden er en succes

Når danske kvinder får hjælp af kunstig befrugtning til at blive gravid, får de i dag lagt et eller to befrugtede æg tilbage i livmoderen to til tre dage efter ægudtagningen. Nu viser et nyt stort internationalt studie MEGASET, at det hos otte ud af ti kvinder under 35 år i fertilitetsbehandling er muligt at vente med få befrugtede æg lagt tilbage i kvindens livmoder til dag 5. Den nye teknik kaldes blastocystdyrkning.

- MEGASET er det første rigtigt store studie, hvor vi har undersøgt, hvad det betyder, at vi kun sætter ét befrugtet æg tilbage i livmoderen på dag 5 i stedet for på dag 2 eller 3. Resultaterne viser, at metoden kan være den rigtige for yngre patienter, for i studiet er det mere end 80 pct. af kvinderne, hvor der er et befrugtet æg, som kan sættes tilbage i livmoderen, og 55 pct. som også har ét eller flere befrugtede æg, som kan fryses til en efterfølgende naturlig cyklus, siger professor Anders Nyboe Andersen fra Rigshospitalets Fertilitetsklinik.

Læs også: Ufrugtbarhed - konventionel og alternativ behandling
 

Ny fertilitetsteknik udvælger det bedste æg

Med den nye teknik observerer lægerne de befrugtede æg i et varmeskab indtil dag 5. Her identificeres de befrugtede æg, som har delt sig til blastocyststadiet (dvs. stadiet lige inden det befrugtede æg er klar til at sætte sig fast i kvindens livmoder), og det bedste æg udvælges til oplægning i kvindens livmoder.

Læs mere om behandling af barnløshed her
 

Flotte graviditetsrater med et befrugtet æg

I det nye MEGASET-studie var et af formålene at undersøge mulighederne for graviditet ved oplægning af ét befrugtet æg, og resultaterne viser, at teknikken giver flotte graviditetsrater. I studiet opnåede 30 pct. af patienter i behandling med fertilitetsmedicinen Menopur en levedygtig graviditet, det samme gjorde 27 pct. af patienter i behandling med et gensplejset hormon.

Læs også: Sex hver dag er godt for sædkvaliteten 

- Som fertilitetspatient vil du gøre alt for at øge dine chancer for at opnå ønsket om at blive gravid, og derfor vælger rigtig mange fertilitetspatienter at få to befrugtede æg tilbage ad gangen, selv om det giver 25 procent chance for at blive gravid med tvillinger med de risici, som det medfører i graviditeten. Det nye studie viser, at blastocystdyrkning gør det muligt at opnå flotte graviditetsrater, når der sættes ét befrugtet æg tilbage i kvindens livmoder, siger Annika Lion Kristensen, formand for Landsforeningen for Ufrivillige Barnløse (LFUB) og tilføjer:

- Som patient skal du naturligvis også overveje mulige ulemper ved den nye teknik. For eksempel risikerer man at kassere befrugtede æg, som ikke deler sig hele vejen til blastocyst i varmeskabet. Det er befrugtede æg, som muligvis kunne være blevet til en graviditet, hvis de var blevet sat tilbage i kvindens livmoder på dag 2 eller 3. Lige netop derfor er det vigtigt, at forskningen, for eksempel det nye MEGASET-studie, undersøger, hvilke patientgrupper blastocystteknikken egner sig til, for teknikken skal jo tilbydes de patienter, som får størst gavn.

Resultaterne fra studiet MEGASET (Menopur in GnRH Antagonist Cycles with Single Embryo Transfer) er netop blevet offentliggjort i det amerikanske tidsskrift Fertility & Sterility, der udgives af det amerikanske fertilitetsselskab, American Society of Reproductive Medicine. 749 fertilitetspatienter fra syv lande har deltaget i studiet, deriblandt 65 patienter fra Danmark. Bag studiet står medicinalvirksomheden Ferring.