100.000 må melde sig syge på grund af pollen

Dato: 8. juni 2012
Kilde: Epinion, ALK

Hvert år døjer omkring 1 mio. danskere med pollenallergi. Ny analyse viser, at 10 pct., svarende til 100.000, er nødt til at melde sig syge pga. af allergi, og mere end 300.000 danskere har symptomer, der giver koncentrationsbesvær, dårlig nattesøvn mv. i 3-7 uger årligt. Samtidig har kun halvdelen af allergikerne været hos lægen for at få stillet en præcis diagnose.

Hvert år døjer omkring 1 mio. danskere med pollenallergi. Ny analyse viser, at 10 pct., svarende til 100.000, er nødt til at melde sig syge pga. af allergi, og mere end 300.000 danskere har symptomer, der giver koncentrationsbesvær, dårlig nattesøvn mv. i 3-7 uger årligt. Samtidig har kun halvdelen af allergikerne været hos lægen for at få stillet en præcis diagnose.
 

Hver femte dansker lider af pollenallergi

Fra tidligt forår til sen sommer plages mere end hver femte dansker af pollenallergi – også kendt som høfeber. Og særlig juni måned er slem, for det er traditionelt her, at græspollen boomer. Både for den enkelte og for samfundet er det interessant, om pollenallergi kan behandles bedre og give anledning til færre symptomer og mindre fravær.  10 pct. af alle med pollenallergi oplever nemlig, at de er nødt til at sygemelde sig i løbet af pollensæsonen – det svarer til ca. 100.000 danskere. Det viser en ny analyse fra Epinion og ALK.

Læs også: Sådan kan du mindske din høfeber

Henrik Jacobi, læge og forskningsdirektør i allergivirksomheden ALK, fortæller:

- Det er skræmmende med så mange sygemeldinger, og det er ikke det eneste problem.  Vores analyse peger på, at 35 pct. af allergikerne oplever 3-7 uger i løbet af pollensæsonen, hvor de f.eks. sover dårligt, har koncentrationsbesvær eller direkte synes, at de klarer sig dårligere på jobbet. Det svarer til mere end 300.000 mennesker. Vi bør sikre, at de får bedre hjælp.
 

Få en diagnose på pollenallergi

Selv om pollenallergi er blandt de allerstørste folkesygdomme, er der ikke så stor tradition for, at allergikere får stillet en præcis diagnose hos deres læge. I dag har 45 pct. af pollenallergikerne ikke fået præciseret deres diagnose ved brug af enten priktest eller blodprøve.

- Der er en tendens til at undervurdere de sygdomssymptomer, man får ved pollenallergi. Men det kan faktisk godt svare sig at få påvist præcist, om man har en forårs- eller sommerforkølelse, eller man har pollenallergi – og få viden om, præcis hvilke allergier man har. Det sker enten ved en priktest eller en blodprøve og tager kun ca. 20 minutter. Det er meget lettere for læge og apotek at vejlede korrekt om behandlingsvalg, når der foreligger en konkret diagnose, forklarer Henrik Jacobi

Læs også: Sådan behandler du allergi
 

De hyppigste symptomer

Har du forkølelse og sommersnue og overvejer, at det kan være allergi, så er der nogle symptomer, du kan pejle efter.

- Allergi kan give mange forskellige symptomer, men der er nogle klare og meget generende topscorere blandt dem – røde, kløende og hævede øjne, snue og løbende næse samt nys, tilstoppet næse og træthed, slutter Henrik Jacobi.

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...