Selv let motion forebygger benbrud

Forfatter: Trine Brøndsted
|
Kilde: forskning.no
Dato: 27. oktober 2011
http://www.sundhedsguiden.dk/media/101/SG/nyheder/2011/motion_benbrud_knogleskorhed.jpg

De fleste benbrud sker hos personer over 65 år, men nu viser en norsk undersøgelse, at fysisk aktivitet i voksenalderen kan reducere risikoen for benbrud og forbygge knogleskørhed.

De fleste benbrud sker hos personer over 65 år, men nu viser en norsk undersøgelse, at fysisk aktivitet i voksenalderen kan reducere risikoen for benbrud og forbygge knogleskørhed.
– Min forskning viser at hvis personer over 20 år træner mindst fire timer om ugen, så får de højere knogletæthed og færre knoglebrud senere i livet, fortæller Phd studerende ved Universitetet i Tromsø, Bente Morseth, til forskning.no
 

Det er aldrig forsent at forebygge knogleskørhed

Bente Morseth har kigget på data fra den store folkeundersøgelse, Tromsøundersøgelsen, og hun har hentet data fra 7522 personer, som er blevet fulgt over flere år

- De personer, som trænede jævnligt, havde færre brud i de knogler, som bliver udsat for vægtbelastning. Jeg så en klar tendens til, at jo mere aktiv man er, jo lavere er risikoen for brud på knoglerne i underkroppen, siger hun til forskning.no
 

En gå tur har gavnlig effekt på knogletætheden

Tidligere forskning har lagt vægt på at motion, som skal styrke knoglerne, skal være med stor modstand og med høj intensitet, f.eks. styrketræning og løb. Men Bente Morseths undersøgelse peger på, at helt almindelig moderat fysisk aktivitet, som at gå en tur, har en målbar indvirkning på knogletætheden.

- Ved et moderat aktivitetsniveau har kvinder 20 procent mindre risiko for brud , for mænd er tallet oppe på hele 35 procent lavere risiko for benbrud. De der træner hårdt havde 55-65 procent lavere risiko for benbrud, men det skal dog siges, at der ikke var så mange i den kategori som faldt, forklarer Morseth.

Grunden til de færre benbrud blandt de fysisk aktive personer er ifølge Morserth, en øget knogletæthed samt forbedret muskelstyrke og balanceevne