Yngre også hårdt ramt af KOL

Forfatter: Trine Brøndsted
Dato: 23. november 2011
http://www.sundhedsguiden.dk/media/101/SG/nyheder/2011/Kol_unge.jpg

40 pct. af deltagerne i et nyt internationalt studie blandt yngre KOL-patienter har måttet opgive at arbejde pga. deres sygdom, og 75 pct. lider af andre sygdomme som forhøjet blodtryk, astma, gigt, diabetes, angst og depression

40 pct. af deltagerne i et nyt internationalt studie blandt yngre KOL-patienter har måttet opgive at arbejde pga. deres sygdom, og 75 pct. lider af andre sygdomme som forhøjet blodtryk, astma, gigt, diabetes, angst og depression.
Studiet bidrager med helt ny viden, idet man for første gang har kigget på de personlige, sociale og økonomiske omkostninger for KOL-patienter i den arbejdsdygtige alder. En del af konsekvenserne ved KOL kan undgås eller reduceres, hvis sygdommen opdages og behandles tidligere.
 

Yngre lider også under KOL

Tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og social isolation. Det er nogle af de omkostninger, KOL-patienter lever med i dagligdagen. Og for første gang har et studie nu undersøgt, hvilke konsekvenser sygdommen har for den enkelte patient også i en yngre befolkningsgruppe. For KOL er absolut ikke blot en pensionistsygdom, slår studiet fast. Næsten 2.500 KOL-patienter ned til 45 års-alderen er blevet undersøgt, og det kan dokumenteres, at omkostningerne for den enkelte KOL-patient i den aldersgruppe er meget højere, end man hidtil har troet.

Læs også: Test dig selv - Lider du af KOL

Faktisk har 40 pct. af deltagerne måttet opgive at arbejde pga. deres sygdom. Dertil kommer sociale og personlige omkostninger som isolation og ensomhed og bekymring for, hvilke yderligere konsekvenser lungesygdommen kan få for ens arbejdsliv og indtjening. Og det er med god grund, viser studiet, der også har afdækket de konkrete økonomiske omkostninger for en førtidspensioneret KOL-patient. I gennemsnit falder livsindkomsten med ca. 1,7 mio. kr. – et tal, der skal ses i lyset af, at studiet blev gennemført i lande med en lavere gennemsnitlig timeløn end i Danmark.

- Studiet indikerer, at deltagerne gennemsnitligt pensioneres omkring 54 års-alderen, hvilket er langt tidligere end normalt. Og da vi ved, at tidlig diagnosticering og behandling er afgørende for at bremse sygdommen og reducere de negative konsekvenser, så er der grund til at gøre en stor indsats for at finde personer med KOL på et tidligere tidspunkt, hvor sygdommen stadig er i et moderat stadie. Mange tror ikke, at de kan blive ramt af KOL før pensionsalderen og er derfor ikke opmærksomme på symptomerne, udtaler Peter Lange, der er en af de førende danske eksperter i KOL og professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab samt overlæge på Lungemedicinsk sektion på Hvidovre Hospital.
 

Nyt studie viser effektive resultater af KOL-behandling

KOL kan ikke helbredes, men der findes i dag effektiv medicinsk behandling, der kan øge KOL-patienternes lungefunktion både i hvile og ikke mindst ved fysisk anstrengelse. Et nyt studie gennemført af medicinalproducenten Novartis har undersøgt effekten af det aktive stof ”Indacaterol” (Onbrez) på lungefunktionen og funktionsniveauet hos KOL-patienter.

I studiet gennemførte patienterne en række cykeltests, der viste, at ydeevnen allerede efter første dosis af indacaterol var forbedret markant svarende til 20 procent mere sammenlignet med ydeevnen uden medicin. Stoffet virker ved at udvide forsnævrede luftveje og således letter vejrtrækningen i hvile, men mest vigtigt også under fysisk anstrengelse, hvilket fører til bedre udholdenhed.

Novartis har i forbindelse med Onbrez-produktets lancering gennemført løbende videnskabelige studier med mere end 10.000 KOL-patienter.