Hyppig sex kan forhindre svangerskabs-forgiftning

Forfatter: Trine Brøndsted
|
Kilde: Videnskab.dk
Dato: 24. november 2011
Hyppig sex kan forhindre svangerskabs-forgiftning

Dyrk mere sex og reducer risikoen for at udvikle alvorlig svangerskabsforgiftning. Mandens sæd indeholder nemlig et specielt protein, som øger chancen for en vellykket graviditet, det skriver Videnskab.dk.

Ny dansk forskning viser, at et specielt protein, der blandt andet forekommer i mandens sæd, kan have betydning for risikoen for at få den alvorlige sygdom. Proteinet, der kaldes HLA-G, kan regulere kroppens immunforsvar.

Sex - holder risikoen for svangerskabsforgiftning nede

Meget tyder på, at det enkelte pars samliv påvirker risikoen for, om kvinden udvikler svangerskabsforgiftning under en efterfølgende graviditet.

Læs også: Svangerskabsforgiftning - årsager, symptomer og behandling

Benytter man kondom som prævention, eller har man kendt hinanden i kort tid før graviditeten, viser flere undersøgelser, at der er en forøget risiko for, at kvinden udvikler svangerskabsforgiftning.
Det er også langt hyppigere førstegangsgravide, der får svangerskabsforgiftning, og de får ofte voldsommere symptomer end flergangsgravide.

Samlet set viser hovedparten af de publicerede undersøgelser at en hyppig kontakt med sæd inden graviditeten kan påvirke immunforsvaret i en gunstig retning for graviditeten.

Læs hele artiklen på Videnskab.dk her.