Uenighed om hvor farligt fedmeoperationer er

Forfatter: Trine Brøndsted
|
Kilde: Dagens Medicin
Dato: 27. maj 2011
http://www.sundhedsguiden.dk/media/101/SG/nyheder/2011/fedmeoperationer.jpg

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen, som blev præsenteret ved en konference i København, viser, at der er meget få komplikationer ved fedmeoperationer som gastrisk bypass og gastrisk banding. Men allerede inden tallene er offentliggjort lyder der skarp kritik fra flere læger. De mærker et boom i patienter, som kommer ind med svære senkomplikationer efter slankeoperationer

Sundhedsguiden.dk - Uenighed om hvor farligt fedmeoperationer er | komplikationerNye tal fra Sundhedsstyrelsen, som blev præsenteret ved en konference i København, viser, at der er meget få komplikationer ved fedmeoperationer som gastrisk bypass og gastrisk banding. Men allerede inden tallene er offentliggjort lyder der skarp kritik fra flere læger. De mærker et boom i patienter, som kommer ind med svære senkomplikationer efter slankeoperationer

Danskerne er verdensmestre i fedmeoperationer

Tal fra Sundhedsstyrelsen

  • I perioden 1996 til 2010 er 11.365 overvægtige danskere blevet opereret
  • Den gennemsnitlig liggetid er to dage, 4,4 pct. af patienterne er re-opereret efter 30 dage.
  •  4,9 pct. Af patienterne genindlæggelsen efter 30
  • Dødeligheden efter 30 dage er 0,07 pct. — svarende til otte dødsfald.
Peter Funch-Jensen, professor og fedmekirurg på privathospitalet Hamlet, har sammen med Sundhedsstyrelsen kigget på komplikationerne af alle fedmeoperationer i Danmark. Og konklusionen er, at antallet af komplikationer efter en fedmeoperation er blandt de laveste i verden

-  Dødeligheden er meget lav og på linje med en galdestensoperation, som de fleste vil betegne som mindre risikofyldt. Flere har prøvet at male et skræmmebillede af fedmeoperationer, men en fedmeoperation er ikke mere farlig end andre. Jeg afviser ikke, at der er komplikationer ved fedmeoperationer, men operationerne er blevet fremstillet som farlige, og det er skudt helt ved siden af, for langt de fleste komplikationer er ganske små, siger Peter Funch-Jensen til Dagens Medicin, og  påpeger, at der ikke er forskel på komplikationerne for metoderne gastrisk banding og gastrisk bypass.
 
 

Læger advarer – komplikationer kommer først senere

Lone S. Jensen, ledende overlæge på kirurgisk gastroenterologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, er ikke imponeret over Sundhedsstyrelsens tal.  Lone S. Jensen mener at det er et problem at undersøgelsen ikke kigger på senkomplikationerne af fedmeoperationerne.  Hun oplever at hendes afdeling er hårdt presset af patienter, som kommer ind meget meget svære komplikationer, som følge af deres fedmeopreration. Antallet af patienter med komplikationer er fordoblet hvis man sammenligner første kvartal 2010 med første kvartal 2011

- Sundhedsstyrelsens tal viser ikke det rigtige billede, for virkeligheden har overhalet tallene. Det nytter ikke noget at kigge så langt tilbage, for konsekvenserne viser sig lige nu, her i 2011. Stigningen i antallet af operationer kom for alvor først for et par år siden, og det er netop nu, at senfølgerne dukker op. Tidligere kendte man ikke til de senfølger og troede, at operationen var relativt ufarlig, men de komplikationer, der i øjeblikket kommer ind på vores afdeling, er alt andet end ufarlige,« siger hun til Dagens Medicin
 

Farlige senkomplikationer ved fedmeoperationer

Den hyppigste fedmeoperation er gastrisk bypass, hvor lægerne lukker en stor del af mavesækken af og laver en ny, mindre mavesæk. Ifølge Lone S. Jensen skaber det efterfølgende vægttab et hulrum i bughulen, som så giver tarmslyng.
 Det kræver genindlæggelse, og for nogle patienter betyder det stomi, fordi tarmene er så medtaget, at de holder op med at fungere.