Danmark får sit første professorat i astma

Forfatter: Trine Brøndsted
Dato: 2. maj 2011

På verdensplan lider over 300 millioner mennesker lider af astma, og sygdommen er den mest udbredte kroniske sygdom blandt danske børn, hvor mere end 300.000 er ramt af luftvejslidelsen. Derfor har Københavns Universitet nu oprettet et astmaprofessorat.

Astmaprofessor vil forbedre diagnostik og behandlingPå verdensplan lider over 300 millioner mennesker lider af astma, og sygdommen er den mest udbredte kroniske sygdom blandt danske børn, hvor mere end 300.000 er ramt af luftvejslidelsen. Derfor har Københavns Universitet nu oprettet et astmaprofessorat.
Danmarks første professor i astma, overlæge Vibeke Backer, vil gøre op med one size fits all-behandling. Patientforeninger hilser den nye professor velkommen og håber, at hun vil skabe bedre vilkår for behandling.
 

Astmaprofessor vil forbedre diagnostik og behandling

Danmark får nu sin første astmaprofessor i overlæge Vibeke Backer fra lungemedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital. Vibeke Backer, der har arbejdet med astma i 30 år, vil forbedre astmabehandlingen, for de mange astmatikere, der kæmper med gener på grund af forkert eller utilstrækkelig behandling.

- Vi skal væk fra en astmabehandling, som er ”one size fits all” – og over til individualiseret astmamanagement, hvor både udredning og behandling passer til den enkelte patient, siger Vibeke Backer.
 

Professor kan sikre bedre livskvalitet for astmatikere

Hos patientforeningen Astma-Allergi Danmark glæder man sig også over det nye professorat og håber, at det kan medvirke til bedre diagnostik og behandling:

-Det er værd at bemærke, at astma er en almindelig sygdom i Danmark, og en sygdom som alle aldersgrupper kan støde ind i. Med den rigtige indsats vil der således være mulighed for både at forbedre livskvaliteten for patienterne og opnå økonomiske besparelser for samfundet. Vi er sikre på, at Vibeke Backer og det nye professorat vil gøre en betydelig forskel, siger Thorkil Kjær, direktør i Astma-Allergi Danmark.
 

Astma skal på dagsordenen

I Danmarks Lungeforening glæder de sig over, at det netop er Vibeke Backer, der nu sætter sig i professorstolen:

- Vibeke Backer er en kvinde, der har kraft til at sætte astma på dagsordenen. Astma belaster ikke bare samfundet, men også i betydelig grad den enkelte patient.
Derfor er det vigtigt kontinuerligt at have fokus på astma, siger Anne Brandt, adm. direktør i Danmarks Lungeforening.
 

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...