Forsker løj om MFR-vaccine

Forfatter: Trine Brøndsted
Dato: 7. januar 2011
Kilde: dr.dk, Dagens Medicin

I 12 år førte Andrew Wakefields forskning i sammenhængen mellem autisme og MFR-vaccine til vaccineskræk over hele verden. Men Wakefield fuskede bevidst med resultaterne, konkluderer grundig gennemgang af studiet.

I 12 år førte Andrew Wakefields forskning i sammenhængen mellem autisme og MFR-vaccine til vaccineskræk over hele verden. Men Wakefield fuskede bevidst med resultaterne, konkluderer grundig gennemgang af studiet.
 

Konklusion bygger på forfalskede resultater

Wakefield konkluderede i et studie i The Lancet fra 1998, at tripelvaccinen mod mæslinger, fåresyge og røde hunde kunne føre til udviklingen af autisme og tarmsygdomme hos børn, der fik vaccinationen, men efter en grundig gennemgang af studiet, konkluderer tidsskriftet Britsh Medical Journal i magasinets januarudgave, at den britiske kirurg byggede sin forskning på forfalskede resultater.

Blandt andet konkluderer BMJ, at flere af de børn, der deltog i Wakefields forskning, allerede havde vist symptomer på autisme, inden de fik vaccinen.

Også det faktum, at Wakefield undersøgte 13 børn, men kun brugte data fra 12, peger ifølge tidsskriftet på, at studiet bygger på de resultater, der kunne understøtte en på forhånd fastslagt tese, ligesom Wakefield angiveligt skulle have ændret på vigtige datoer, der skulle påvise, at børnene viste tegn på autisme kort tid efter at være blevet vaccineret.
 

MFR Forskningsresultatet trukket tilbage

Wakefields studier blev offentliggjort i 1998 af lægetidsskriftet The Lancet, som formelt trak artiklen tilbage i februar sidste år, efter at andre forskere, som havde deltaget, havde taget afstand fra undersøgelserne. Storbritanniens Almindelige Medicinske Råd udtalte sidste år, at Wakefield havde fremlagt sine forskningsresultater på en "uansvarlig og uærlig" måde.

Wakefield afviser de beskyldninger, som rettes mod ham.

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...