Motion holder hjernen frisk i alderdommen

Forfatter: Trine Brøndsted
|
Kilde: The Telegraph
Dato: 2. februar 2011
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/nyheder/2011/aeldre_alzheimers.jpg

En rask travetur hver dag kan forbedre hukommelsen blandt ældre og holde demens på afstand, viser ny forskning. Forskerne fandt, at pensionister kunne få hjernen til at vokse og booste deres hjernekapacitet ved 40 minutters moderat motion hver dag.


Motion påvirker hjernen også hos
ældre

En rask travetur hver dag kan forbedre hukommelsen blandt ældre og holde demens på afstand, viser ny forskning. Forskerne fandt, at pensionister kunne få hjernen til at vokse og booste deres hjernekapacitet ved 40 minutters moderat motion hver dag.
 

Motion fik hjernen til at vokse

De fleste ældre mennesker oplever problemer med at huske. Det skyldes, at det område af hjernen som spiller en rolle for bla.  hukommelsen og Alzheimers (Hippocampus), skrumper, når vi bliver ældre. Men et nyt studie viser, at dette kan undgås og at Hippocampus kan vokse hos ældre, hvis de motionerer regelmæssig.

-    Vi har altid opfattet det som uundgåeligt at Hippocampus svinder ind i alderdommen, fortæller Professor Kirk Erickson, psykolog ved University of Pittsburg, menen vi har nu påvist, at blot et år med moderat motion, kan øge størrelsen på Hippocampus og at hjernen, selv når vi er oppe i årene, kan påvirkes og ændres.

120 stillesiddende ældre deltog i forsøget hvor de blev MRI scannet og gennemgik hukommelsestest. Efter et år fandt man at de ældres hippocampus var vokset, og at de klarede sig bedre i hukommelses-testene.
 

Motion holder hjernen frisk

Dr. Simon Ridley, leder af forskning på Alzheimer's Research Trust, siger, at studiet viser, at det aldrig er for sent at gå i gang med at motionere.

- Selvom denne undersøgelse ikke ser på hukommelsestab i Alzheimers eller demens, tyder det alligevel på, at det aldrig er for sent at begynde at motionere for at hjælpe med at holde vores hjerner sunde," siger han.


Undersøgelsen er offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of National Academy of Sciences (PNAS).