Kostfibre giver længere liv

Kilde: Kræftens Bekæmpelse
Dato: 21. februar 2011
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/nyheder/2011/kosfibre_liv_cancer.jpg

Personer, der spiser mange fibre, lever længere end dem, der spiser færrest. Det viser den hidtil største undersøgelse af kostfibres betydning for dødeligheden totalt set og for risikoen for at dø af en række sygdomme, herunder kræft. Særligt kostfibre fra kornprodukter ser ud til at mindske risikoen for at dø af kræft.


Fiberholdig kost med mange
grøntsager, frugter og kornprodukter
forlænger livet

Personer, der spiser mange fibre, lever længere end dem, der spiser færrest. Det viser den hidtil største undersøgelse af kostfibres betydning for dødeligheden totalt set og for risikoen for at dø af en række sygdomme, herunder kræft. Særligt kostfibre fra kornprodukter ser ud til at mindske risikoen for at dø af kræft.
 

Mange fibre - længere liv

Fiberholdig kost med mange grøntsager, frugter og kornprodukter forlænger livet. Det viser en ny amerikansk undersøgelse offentliggjort i Archives of Internal Medicine. Den femtedel, der spiste flest fibre – cirka svarende til de anbefalede 25-35 gram om dagen - havde 22 procent lavere risiko for at dø i opfølgningsperioden sammenlignet med den femtedel, der spiste færrest. Tallet er justeret for rygning, alkohol, uddannelse, hormonbrug og den øvrige kost, så resultatet skyldes ikke, at dem, der spiser fiberholdig kost, generelt lever sundere.
 

Kostfibre giver mindre kræft

Også risikoen for at dø af specifikke sygdomme var lavere hos gruppen, der spiste flest fibre. Mændene, der spiste flest, havde 17 procent lavere risiko for at dø af en kræftsygdom, sammenlignet med dem, der spiste færrest. Til gengæld kunne der ikke ses nogen effekt på kvindernes kræftdødelighed.

Grunden til, at der kun ses en effekt for mænd, kan delvis skyldes, at undersøgelsen slår al kræft sammen til en samlet sygdom, og at mænd ikke nødvendigvis dør af de samme kræftsygdomme som kvinder.

-Måske er de kræftsygdomme, som typisk rammer mænd, mere følsomme over for kostfibre, end dem, der rammer kvinder. Generelt er det mere komplekst, når vi snakker om kræft end om eksempelvis hjertekarsygdomme, da kræft er så mange forskellige sygdomme, og kostfibre ikke nødvendigvis har ikke betydning for dem alle, siger Rikke Egeberg, ph.d. og forsker i Kræftens Bekæmpelse.