Anbefaler test-diæt til ADHD børn

Forfatter: Trine Brøndsted
|
Kilde: forskning. ni, The Lancet
Dato: 16. februar 2011
Anbefaler test-diæt til ADHD børn

Et nyt studie, som er publiceret i det anerkendte medicinske tidsskrift Lancet, viser, at der er en sammenhæng mellem ADHD og kost. En ændret kost fjernede ADHD- symptomer. Test – diæt bør indgå i behandlingen af alle med ADHD, mener de hollandske forskere, som står bag undersøgelsen, det skriver forskning. no

ADHD børn blev symptomfrie

40 børn med ADHD i alderen fire til otte år, fulgte en special-diæt i fem uger. Effekten var slående, rapporterer forskerne bag undersøgelsen.

- Vi observerede en dramatisk effekt hos to tredjedele af børnene. Hos disse forsvandt symptomerne helt, siger professor og læge Jan K. Buitelaar ved Radboud University Nijmegen til forskning.no.

Symptomerne kom i høj grad tilbage, da børnene begyndte at spise den mad de plejede at spise inden.
Børnene, som deltog i forsøget, led ikke af allergi eller havde intolerans overfor nogle fødevarer.


Behov for mere forskning i kost og ADHD

Ifølge Buitelaar indgår test-diæt ikke som en del af behandlingen af ADHD børn i nogle europæiske land, og han vurderer at der nok vil gå en rum tid, før det bliver sådan.

- Det kræver tid, energi og penge, at holde sit barn på en særlig diæt. Selvom undersøgelserne viser deres tydelige sprog med en markant forbedring hos hele to tredjedele af børnene, skal resultaterne efterprøves af andre, siger Buitelaar til forskning.no

Han mener dog at resultaterne bør tages alvorlige.

- Selvom det skulle vise sig at, lad os sige kun en tredjedel af de ADHD ramte børn vil opnå en forbedring gennem en test-diæt, Så er det alligevel en opdagelse, som bør tages alvorlig.

Forældre skal ikke diæt – teste selv

De hollandske forskere understreger, at deres anbefaling om at diæt-teste ADHD børn, forudsætter at forældrene er meget motiverede, og at diæten overvåges af fagfolk..
Forældre skal altså ikke sætte deres børn på diæt på egen hånd

- En test-diæt bør kun gennemføres hvis den er overvåget af barnet egen læge og en ernæringsekspert, skriver Jaswinder Kuar Ghuman, som er ekspert i psykiatri og børns sundhed ved University of Arizona, USA i en kommentar i  The Lancet.

Ghuman understreger at en test-diæt bør løbe i 2 til fem uger, med fem uger som den maksimale længde.

Læs hele artiklen på forskning.no her

Læs abstrakt af undersøgelsen på The Lancet her