5. mio. kr. til forebyggelse af ludomani blandt unge

Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dato: 18. august 2011
http://www.sundhedsguiden.dk/media/101/SG/nyheder/2011/ludomani_forebyggelse_born_unge.jpg

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder har netop uddelt samlet 5 mio. kr. til at forebygge ludomani blandt børn og unge på 6.-10. klassestrin. Pengene skal ruste de unges forældre og lærere til at rådgive om spil, især på nettet, så de unge ikke udvikler ludomani.

Indenrigs- og sundhedsministeriet har netop uddelt samlet 5 mio. kr. til at forebygge ludomani blandt børn og unge på 6.-10. klassestrin. Pengene skal ruste de unges forældre og lærere til at rådgive om spil, især på nettet, så de unge ikke udvikler ludomani.
Internettet har gjort spil mere tilgængelige, ikke mindst for børn og unge. Dermed er unge ned til 6.-10. klassestrin langt mere udsatte for at blive afhængige af spil og udvikle ludomani, skriver Indenrugs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse
 

Behov for at rådgive forældre og lærere om ludomani

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder har i dag uddelt samlet fem mio. kr. til tre behandlingssteder, som skal forebygge ludomani blandt børn og unge.
Pengene skal bl.a. bruges til at udvikle et undervisningssite og undervisningsmateriale, der kan hjælpe forældre og lærere til at rådgive de unge om spil.

- Det er vigtigt, vi sætter ind med forebyggelse over for ludomani, der hvor problemet starter. Det lader til at være allerede i folkeskolens ældste klassetrin, de unge stifter bekendtskab med pengespil og måske udvikler afhængighed og ludomani. Jeg håber, forældre og lærere vil bruge de nye materialer til at drøfte problemet med de unge og på den måde være med til at forebygge ludomani,” siger Bertel Haarder.

Det er første gang, der bliver uddelt penge fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at forebygge ludomani. De hidtidige bevillinger er gået til at behandle ludomani.Pengene til forebyggelse er givet til Frederiksbergcenteret, Center for ludomani og Dansk Kompetencecenter Ludomani