Mæslingetrussel er i fokus

Forfatter: Trine Brøndsted
Dato: 27. april 2011
Kilde: Sundhedsstyrelsen

Udbrud af alvorlige og potentielt dødelige sygdomme som mæslinger og polio har spredt sig på tværs af landegrænser i den europæiske region og får Verdenssundhedsorganisationen WHO til at slå alarm. Der er aktuelt udbrud af mæslinger i mange europæiske lande, heriblandt Danmark.

Udbrud af alvorlige og potentielt dødelige sygdomme som mæslinger og polio har spredt sig på tværs af landegrænser i den europæiske region og får Verdenssundhedsorganisationen WHO til at slå alarm. Der er aktuelt udbrud af mæslinger i mange europæiske lande, heriblandt Danmark.
Et af de største udbrud er i Frankrig, hvor man i år har konstateret knap 5.000 tilfælde, så uvaccinerede danskere er i risiko for smitte ved visse udlandsrejser og kan bringe smitten med hjem til Danmark
 

Mæslinger meget smitsomt

Mæslinger er en meget smitsom sygdom, og man kan blive smittet i offentlige rum, for eksempel lufthavne, uden at man selv er klar over det. Også selvom man bliver i Danmark, kan man blive smittet med mæslinger, idet vi fortsat har små udbrud af sygdommen. Der er siden årsskiftet registreret 43 tilfælde af mæslinger i Danmark.
 

Færre bliver vaccineret mod mæslinger

Truslen fra blandt andet mæslinger er et af temaerne i denne uge, hvor WHO holder vaccinationsuge med fokus på vaccinationer/børnevaccinationsprogrammer i European Immunization Week. I Danmark har der traditionelt været stor opbakning om det danske børnevaccinationsprogram, men de senere år har der især været mindre tilslutning til MFR-vaccinationen.
 

Sundhedsstyrelsen anbefaler at:

  • Forældre lader deres børn vaccinere mod mæslinger-fåresyge-røde hunde (MFR)  
  • Unge voksne, der endnu ikke er vaccineret i henhold til børnevaccinationsprogram, lader sig vaccinere 
  • Børn følger det danske vaccinationsprogram, hvor vi anbefaler vaccination når barnet er 15 måneder og 4 år (tidligere 12 år)
  • Hvis man ikke er blevet vaccineret på disse tidspunkter, så er det ikke for sent at blive vaccineret. Man kan også vaccineres som voksen.
Læs om mæslinger her

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...