Leverlæger advarer mod naturmedicin

Kilde: dr.dk, Ugeskrift for læger
Dato: 18. april 2011
http://www.sundhedsguiden.dk/media/101/SG/nyheder/2011/kosttilskud_farlig_lever.jpg

Naturlægemidler og kosttilskud er ikke nødvendigvis uskadelige, bare fordi de er 'naturlige'. Der rapporteres et stigende antal tilfælde af alvorlige bivirkninger i forbindelse med indtagelse af naturprodukter, hvoraf nogle har været yderst alvorlige og livstruende.

Naturlægemidler og kosttilskud er ikke nødvendigvis uskadelige, bare fordi de er 'naturlige'. Der rapporteres et stigende antal tilfælde af alvorlige bivirkninger i forbindelse med indtagelse af naturprodukter, hvoraf nogle har været yderst alvorlige og livstruende.
Især leveren, hvor hovedparten af lægemidlerne nedbrydes, er udsat for giftpåvirkning, og der er rapporteret om tilfælde af både akut og kronisk leverbetændelse, udvikling af skrumpelever, leversvigt og levertumorer.
 

Tungmetaller i urteblandinger

Leverpåvirkningen optræder oftest uforudsigeligt og uafhængigt af dosis. Det gør, at diagnosen kan være svær at stille. Ud over de 'naturlige' levergifte indeholder urteblandinger meget ofte tungmetaller og ingredienser fra lægemiddelindustrien. Bivirkninger, der er blevet opdaget helt tilfældigt, er for tiden det eneste grundlag for at regulere området, og omfanget af naturprodukters levet gifte er i dag i vidtgående grad ukendt.
 

40 naturprodukter under mistanke

- Vi vil opfordre lægerne til at være opmærksomme på disse produkter, fordi de kan have alvorlige bivirkninger, og mange patienter fortæller ikke selv om naturmedicin og kosttilskud, fordi de oplever det som sundt og naturligt, siger Claire Jacobsen, læge ved Medicinsk Afdeling på Køge Sygehus, der sammen med to kollegaer har gennemgået faglitteraturen efter tilfælde af leverskader i sammenhæng med naturprodukter.

Det har de sammenfattet i en artikel i dagens Ugeskrift for læger, hvor de lister 40 naturprodukter op, som mistænkes for at give leverskader.