Bakterier føjer endnu en brik til forståelsen af børneastma

Dato: 8. april 2011
Kilde: Dagens Medicin

Op mod 20 pct. af småbørn har astma, og sygdommen belaster både børn, forældre og samfund. Derfor er der store perspektiver i forskningen ved COPSAC på Dansk BørneAstma Center, der følger op på deres opdagelse af, at bakterier kan forårsage astma, det skriver Dagens Medicin

Bakterier føjer endnu en brik til forståelsen af børneastmaOp mod 20 pct. af småbørn har astma, og sygdommen belaster både børn, forældre og samfund. Derfor er der store perspektiver i forskningen ved COPSAC på Dansk BørneAstma Center, der følger op på deres opdagelse af, at bakterier kan forårsage astma, det skriver Dagens Medicin
Hvad er årsagen til, at spædbørn, der har symptomer på astma, også har store mængder hvide blodlegemer i lungerne – som om deres små kroppe aktivt arbejder på at bekæmpe en infektion? Sammenhængen passer ikke ind i den herskende opfattelse af, at astma ikke er en infektionssygdom.
 

Sammenhæng mellem bakterier og astma

Professor Hans Bisgaard undrede sig, og det var den undren, som for over ti år siden fik ham til at gå i gang med at undersøge spædbørn for bestemte sygdomsfremkaldende bakterier.

Resultaterne gav genlyd i den internationale forskerverden i 2006 og 2007, da Hans Bisgaard og de øvrige forskere på COPSAC (Copenhagen Studies on Asthma in Childhood) ved Dansk BørneAstma Center offentliggjorde deres forskningsresultater omkring bakterier i luftvejene og børneastma. Først i New England Journal of Medicine og sidste efterår i British Medical Journal.

Undersøgelserne viste, at også bakterier kan spille en afgørende rolle i forhold til at fremkalde astma hos børn, måske en lige så stor rolle som virusinfektioner, der indtil i dag har været det primære fokus.

Læs hele artiklen på Dagens Medicin her

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...