Uklare kræftsymptomer koster liv

Forfatter: Trine Brøndsted
|
Kilde: DR.dk
Dato: 27. oktober 2010
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/nyheder/cancer_vage_symptomer.jpg

Praktiserende læger bør have langt bedre mulighed for at sende patienter til hurtige undersøgelser, hvis de har den mindste mistanke om en alvorlig sygdom - for eksempel kræft.


Patienter med vage symptomer
har højere risiko for i sidste ende
at tabe kampen mod kræften

Praktiserende læger bør have langt bedre mulighed for at sende patienter til hurtige undersøgelser, hvis de har den mindste mistanke om en alvorlig sygdom - for eksempel kræft.

Det mener Peter Vedsted, leder for Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet.

En undersøgelse fra forskningsenheden viser, at patienter med uklare symptomer som ondt i maven, træthed og vægttab ender på lange ventelister, og det kan koste liv.
 

Vage symptomer

Men symptomerne er så vage, at de praktiserende læger ikke kan sende patienterne videre til en hurtig kræftundersøgelse, fordi de ikke omfattes af de såkaldte kræftpakker.

- Vi bliver nødt til at sørge for, at patienter, der ikke passer ind i kræftpakker også får en hurtig udredning, siger Peter Vedsted.