Mammografi -screeninger har ikke ført til færre
brystkræft dødsfald blandt danske kvinder, viser ny forskning. Til gengæld kan undersøgelserne give skadevirkninger, det skriver Videnskab.dk
Brystkræft -screeningerne har ikke nogen som helst effekt. Godt nok er dødeligheden af
brystkræft i Danmark faldende, men det skyldes ikke screeningerne.
Det viser en ny undersøgelse foretaget af tre forskere fra Nordic Cochrane Centre, der hører under Rigshospitalet. Resultatet publiceres i dag i det anerkendte tidsskrift British Medical Journal.
Forskerne har fundet ud af, at der ikke har været færre
brystkræft-dødsfald blandt de kvinder, der har boet i områder med
mammografi-screeninger, end blandt dem, der ikke fik tilbud om at blive undersøgt.
»Vi har sammenlignet dødeligheden af
brystkræft i områder med og uden screening,« siger Karsten Jørgensen, der er en af de tre forskere bag undersøgelsen, til Videnskab.dk.
»Vi rejser alvorlig tvivl om, hvorvidt der har været en gavnlig effekt af
mammografi -screeningerne i Danmark.«