JS er her:
Javascript:
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
 
Temaer
Test dig selv
Symptomguiden
Alle Nyheder
Find Behandler

Pigers barndom er blevet et år kortere

Forfatter:
Kilde:www.24.dk
Dato:17. juni 2010

   
 Pubertetsalderen rasler ned. Danske piger udvikler bryster et år tidligere end for 15 år siden. Forskere tror, at det skyldes hormonforstyrrende stoffer
  Mest læste artikel
 
  


På bare 15 år er pigers pubertetsalder
faldet med 1 år

Pubertetsalderen rasler ned. Danske piger udvikler bryster et år tidligere end for 15 år siden. Forskere tror, at det skyldes hormonforstyrrende stoffer, det skriver 24timer idag.
 

Dramatisk fald i aldren

Det er ikke ren indbildning, når sentimentale forældre påstår, at deres uskyldige små piger bliver så hurtigt voksne. For 15 år siden udviklede danske piger bryster et år senere, end de gør i dag. Nu mærker pigerne hormonerne rasere kroppen, og de må diskret liste sig ind i bh-afdelingen, før de er fyldt 10 år.

Det er det opsigtsvækkende resultat af en ny dansk ph.d.-afhandling, der har sammenlignet gennemsnitsalderen for udvikling af bryster blandt 2.000 danske piger i henholdsvis 1991 og 2006. Mens det første tegn på pubertet viste sig i en alder af 10,88 år i 1991, begyndte brysterne allerede at bule ud i en alder af 9,86 år i 2006.

- Det er et virkelig dramatisk fald,« siger ph.d. og læge Lise Aksglæde fra Rigshospitalet, der står bag undersøgelsen.

I samme periode er menstruationsalderen blevet tre måneder lavere, så den i dag gennemsnitligt indtræffer i en alder af 13,1 år.
 

Hormonforstyrrende stoffer under mistanke

I takt med bedre levestandard er pigers pubertetsalder faldet markant gennem de seneste to århundreder. Men hverken pigernes egen hormonproduktion eller ændret livsstil kan forklare den nuværende udvikling.

-Til vores overraskelse er der ingen forskel i BMI (body mass index, red.) mellem de to grupper, lige som pigernes egen hormonproduktion er uforandret. Hypotesen er derfor, at det skyldes hormonforstyrrende stoffer, forklarer Lise Aks­glæde.

Hormonforstyrrende stoffer optræder hovedsageligt i form af kemikalier i den mad, vi spiser, ligesom de findes i en lang række andre produkter, som vi bruger hver eneste dag. EU har udarbejdet en samlet liste over stoffer, der anses for at være hormonforstyrrende eller potentielt hormonforstyrrende. Listen tæller 194 stoffer.
 
Hos Center for Hormonforstyrrende Stoffer på Rigshospitalet bekræftes mistanken om hormonforstyrrende stoffer som mulig årsag til den hurtige forandring i pigernes pubertetsalder.

- Når ændringer sker så hurtigt, er det noget i vores livsstil eller i miljøet, for gener og biologien som sådan ændrer sig ikke med denne hastighed. Når bryster begynder at vokse, er det hormoner eller noget, der minder om dem, der skaber denne vækst.  Derfor mistænker vi hormonforstyrrende stoffer, siger centerleder Anna-Maria Andersson.
 

Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

Pas på solen, hvis du tager hjertemedicin - Nyhed 30-06-2010
Vitaminkonference giver ny viden - Nyhed 29-06-2010
Danskerne er vilde med fuldkorn - Nyhed 28-06-2010
Granatæbler styrker sæden - Nyhed 25-06-2010
Hvert tredje barn bliver solskoldet - Nyhed 24-06-2010
Test kan opdage Multipel Sklerose ni år før første symptomer - Nyhed21-06-2010
Rødvin og grøn te dræber cancer - Nyhed 18-06-2010
Pigers barndom er blevet et år kortere - Nyhed 17-06-2010
100 mio. til sundhedsfremme på arbejdspladsen - Nyhed16-06-2010
Danmark har nordisk rekord i mundkræft - Nyhed 15-06-2010
Nyt leukæmilægemiddel viser gode resultater - Nyhed 14-06-2010
Diskrimination på medicinhylderne - Nyhed 11-06-2010
Fattige går sjældent til læge . Nyhed 10-06-2010
Gode råd om mad til spædbørn og småbørn - Nyhed 08-06-2010
Ny kræft-vaccine forhindrer blodforsyning til tumor - Nyhed 07-06-2010
Mindre salt – mere liv - Nyhed 04-06-2010
Stor overdødelighed af kræft i Danmark - Nyhed 03-06-2010






Temaer

 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2012 - www.sundhedsguiden.dk