Forskerne håber på at blive
bedre til tidligere, at opdage
sukkersyge, og forbedre
behandlingen.
Små genetiske forskelle mellem mennesker har stor indflydelse på, hvad blodsukkeret er, når man vågner om morgenen, viser ny forskning. Den ny viden kan blive vigtig i kampen mod sukkersyge, det skriver Videnskab.dk
Dit blodsukker er et spørgsmål om gener
Du kender det fra lægen:
Et lille prik i fingeren, en dråbe blod på en stiks og et øjeblik efter har du et tal for dit blodsukker. Hvis du er rask, vil tallet efter faste, for eksempel efter en lang nats søvn, typisk ligge mellem fire til seks millimol pr. liter (mmol/l), som er den enhed, som man måler blodsukkerkoncentration i.
Nu afslører to store internationale undersøgelser med dansk deltagelse, som netop er blevet offentliggjort i Nature Genetics, at blodsukkeret hos mennesker i høj grad er genetisk bestemt.
De gener, der er involveret i reguleringen af vores blodsukker, indeholder nemlig nogle små variationer mennesker imellem. De går under navnet SNP´er - single nucleotide polymorphisms - som er små variationer i vores arvemasse, hvor en enkel byggesten - et bogstav i dna´et - er ændret til fordel for en anden.
Kan forudsige raske menneskers blodsukker
Forskerne har nu i alt observeret 25 variationer i vores arvemasse, som har betydning for for reguleringen af blodsukkeret hos raske mennesker. Fem af generne er mistænkt for at kunne øge risikoen for diabetes 2, som er den hyppigste form for sukkersyge, og som populært kaldes for aldersdiabetes elle 'gammelmandssukkersyge'. På trods af, at sygdommen ofte debuterer allerede i 30-40 årsalderen.
- Vi kan ud fra genprofilen hos raske mennesker forudsige, hvem der vil ligge i den høje ende af den normale blodsukkerskala, og hvem der vil ligge i den lave ende. Dem med det høje blodsukker indenfor normalen, som gælder for mellem 20-30 pct. af befolkningen, vil have en let øget risiko på ca. 10-15 pct. for at udvikle diabetes 2,« siger professor Oluf Borbye Pedersen fra Biomedicinsk Institut ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Oluf Borbye Pedersen har været med til at levere det danske bidrag til forskningsresultaterne. | 
