Stress fordobler risikoen for at bruge smertestillende medicin

Forfatter: Trine Brøndsted
|
Kilde: Statens Institut for Folkesundhed
Dato: 10. februar 2010
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Sundhedsguiden_standart.jpg

Smertestillende håndkøbsmedicin bruges ikke kun ved smerter. Ny forskning viser, at mange også bruger det i forbindelse med stress. Det er vigtigt at kortlægge motiverne til at bruge medicin, således at man kan modarbejde fejlagtig brug. Selv almindelig håndkøbsmedicin mod smerter kan have alvorlige bivirkninger.

Smertestillende håndkøbsmedicin bruges ikke kun ved smerter. Ny forskning viser, at mange også bruger det i forbindelse med stress. Det er vigtigt at kortlægge motiverne til at bruge medicin, således at man kan modarbejde fejlagtig brug. Selv almindelig håndkøbsmedicin mod smerter kan have alvorlige bivirkninger.
 

Stressede kvinder spiser mest smertestillende medicin

En forskergruppe på Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet og Det Farmaceutiske Fakultet ved Københavns Universitet har undersøgt, om stress udløser brug af håndkøbsmedicin mod smerter. Undersøgelsen viser, at blandt de 25-44 årige, havde havde 25,5 % brugt håndkøbsmedicin mod smerter inden for de seneste 14 dage, blandt kvinderne var det 37 %.

Undersøgelsen er lavet blandt de 25- 44 årige i det det er den befolkningsgruppe der har det højeste stressniveau og det højeste forbrug af håndkøbsmedicin mod smerter.
 

Sammenhængen mellem stress i hverdagen og smertestillende håndkøbsmedicin

Næsten alle voksne ved intuitivt, hvad stress er. Derfor kan man måle stress ved et meget enkelt spørgsmål, om man føler sig stresset. Figuren viser forbrug af smertestillende håndkøbsmedicin blandt personer med stress og uden stress.



Odds ratio er et relativ mål og skal forstås således, at værdier over 1 indikerer en øget forekomst og værdier under 1 indikerer en reduceret forekomst af brug af håndkøbsmedicin mod smerter sammenlignet med en reference gruppe dvs. personer der aldrig føler sig stressede. Risikoen er 1,38 for personer, der føler sig stressede nogle gange og 1,91 for personer, der ofte føler sig stressede. Således angiver en odds ratio på 1,91 en 91% større risiko af brug af smertestillende håndkøbsmedicin blandt personer, der ofte føler sig stresset, sammenlignet med personer, der aldrig føler sig stresset. Denne observation gælder både mænd og kvinder, højt- og lavtuddannede, gifte og ugifte, og voksne med og uden børn.

Spørgsmålet er om det hænger sammen med, at mennesker der oplever stress også har flere smerter. Forskergruppen har beregnet, at omkring en tredjedel af den forhøjede risiko kan tilskrives, at mennesker med stress har flere smerter. De sidste to tredjedel kan ikke forklares ved flere smerter. Det tyder derfor på, at stress - selv uden smerter - udløser forbrug af håndkøbsmedicin mod smerter.