
Der er 65 procent højere risiko for
at udvikle demens, hvis man har
haft stress
Der er en klar kobling mellem psykisk stress midt i livet, og det at udvikle
demens - specielt Alzheimers. Et svensk studie har fulgt kvinder over en periode på 35 år.
Forskerne bag studiet har gennemgået en kortlægning af 1415 kvinders helbred, som går helt tilbage til 1968. 161 af kvinderne udviklede en form for
demens, hovedsagelig Alzheimers. Studiet viser at de kvinder som havde oplevet længere perioder med stress midt i livet, havde optil 65 procent højere risiko for at udvikle
demens, sammenlignet med dem, som ikke havde oplevet stress.
- Vi har lagt ind forskellige faktorer: overvægt, uddannelsesniveau, rygning, højt blodtryk, hjerte- og karsygdomme samt motionsvaner. Der er ingen af disse faktorer som synes at have samme påvirkning på
demens som stress, siger Lena Johansson, som er sygeplejerske og arbejder på sin doktorgrad ved Enheten før Neuropsykiatrisk Epidemiologi (Epinep) ved Sahlgrenska akademiet på Gøteborgs universitet.
Studiet, som er publiceret i tidsskriftet Brain, bygger på data fra sundhedsundersøgelser af kvinder i Gøteborg i årene 1968, 1974, 1980, 1992 og 2000.