JS er her:
Javascript:
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
 
Temaer
Test dig selv
Symptomguiden
Alle Nyheder
Find Behandler

Kræftlægemiddel fra Giftig Gulerod

Forfatter:
Kilde:Kræftens Bekæmpelse
Dato:16. september 2009

   
 Et medicinalfirma i USA har netop fået tilladelse til kliniske forsøg på mennesker med et nyt lovende middel mod kræft. Det aktive stof er udviklet på Farmaceutisk Fakultet på Københavns Universitet ud fra en giftig skærmplante ’Giftig Gulerod’. Kræftens Bekæmpelse har støttet projektet med 4,5 millioner kroner.
  Mest læste artikel
 
  


Skærmplanten Giftig Gulerod har
været kendt for sine giftige
egenskaber siden oldtiden. Nu kan
giften måske danne basis for en
meget kraftig kemoterapi uden
bivirkninger.

Et medicinalfirma i USA har netop fået tilladelse til kliniske forsøg på mennesker med et nyt lovende middel mod kræft. Det aktive stof er udviklet på Farmaceutisk Fakultet på Københavns Universitet ud fra en giftig skærmplante ’Giftig Gulerod’. Kræftens Bekæmpelse har støttet projektet med 4,5 millioner kroner.
 

Forsøg ser lovende ud

Det nye lægemiddel har foreløbig fået navnet G-202. I museforsøg har det vist sig at have en stor effekt på både bryst- lever- og prostatakræft. De kliniske forsøg, et såkaldt Fase 1 studie, som de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, netop har givet tilladelse til, skal vise, om de lovende resultater kan overføres på mennesker.
 

Samarbejde med John Hopkins kræftcenter i Baltimore

Lægemidlet G-202 bygger på giftstoffet fra planten Thapsia gargancia, som vokser i Middelhavslandene. Det er en skærmplante, hvis engelske navn bedst kan oversættes til ’Giftig Gulerod’. Forskerne på Farmaceutisk Fakultet har længe kendt til plantens celledræbende egenskaber.

Professor Søren Brøgger Christensen håber, at de lovende museforsøg kan overføres på mennesker.
- Problemet var, at giften ikke kun dræber kræftceller men også raske celler. Vi ville altså slå patienten ihjel med behandlingen. Men så blev vi kontaktet af forskere fra John Hopkins kræftcentret i Baltimore i USA, og de foreslog, at vi slog pjalterne sammen, fortæller professor Søren Brøgger Christensen fra det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet.
 

Kraftig kemoterapi uden bivirkninger

Løsningen blev, at forskerne har koblet et protein på cellegiften, som forhindrer at giften bliver optaget i cellerne. Dermed rejser giftstoffet helt ubemærket rundt i blodbanerne, indtil det møder et helt specielt enzym, som kun findes på celler fra nyre-, bryst- eller prostatakræft. Det specielle enzym kan spalte det tilsatte protein, og derefter kan giften trænge ind i cellen og få den til at begå selvmord. Kræftcellerne dør altså, mens behandlingen er harmløs for resten af kroppen.

- Kan vi overføre museforsøgene til menneskekroppen, står vi med et meget potent kemoterapi uden bivirkninger på resten af kroppen. Altså en slags trojansk hest, som bringer giften derhen, hvor vi gerne vil have den. Vi er optimistiske og synes det er super lovende, at vi nu har fået lov til at teste stoffet i mennesker, siger Søren Brøgger Christensen.
 

Muligt at behandle med store doser

Han maner dog samtidig til besindighed. Det ses ofte, at reaktionen i mennesker er helt forskellig fra museforsøgene. Hos musene førte behandlingen med G-202 til at deres kræftsvulster blev mindre men de forsvandt ikke helt.

- Det kan have noget med dosis at gøre. Nu skal Fase 1 studiet vise, om vi kan skrue så meget op for dosis, at vi helt kan slå kræftknuden ihjel. Hvis teorien om, at stoffet er harmløst for raske celler holder, kan vi jo give store doser, siger Søren Brøgger Christensen.

Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

Vaccinationsplan mod Influenza A H1N1 er på plads - Nyhed 30-09-2009
P-piller giver større alkoholtrang - Nyhed 29-09-2009
Overvægt skyld i 124.000 kræfttilfælde i Europa - Nyhed 28-09-2009
Ny forskning kan redde liv - Nyhed 25-09-2009
Snart er det tid for den almindelige vinterinfluenza vaccination - Nyhed 23-09-2009
Stort forskningsprojekt undersøger indeklimaet på skolerne - Nyhed 20-09-2009
Usund livsstil stjæler 15 år af dit liv - Nyhed 22-09-2009
Læger udskriver mindre penicillin til børn - Nyhed 21-09-2009
Psykiske problemer giver uren hud - Nyhed 18-09-2009
Kræftlægemiddel fra Giftig Gulerod - Nyhed 17-09-2009
Højt kolesteroltal giver kvinder sexproblemer - Nyhed 16-09-2009
Mæslingeepidemi kan ramme Danmark - Nyhed 15-09-2009
Ny p-pille med naturlig hormon - Nyhed 14-09-2009
Gravide har øget risiko ved influenza A - Nyhed 11-09-2009
Forbrug af hovedpinepiller grundlægges i ungdommen - Nyhed 10-09-2009
Placeboeffekt bør tages alvorligt - Nyhed 09-09-2009
9 minutters motion på skolen 09.09 - Nyhed 08-09-2009
Unge undervurderer risikoen ved ubeskyttet sex - Nyhed 07-09-2009
Ny kombination af strålebehandling kan gøre operation unødvendig - Nyhed 03-09-2009
Lavere puls kan forebygge hjerteanfald hos patienter med hjertekrampe - Nyhed 02-09-2009
Overvægtige patienter er udsatte for fejl- Nyhed 01-09-2009






Temaer

 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2012 - www.sundhedsguiden.dk