Parabener udgør en risiko for børn

Dato: 29. oktober 2009
Kilde: IMS

Miljøstyrelsens ændrer syn på risikoen ved konserveringsmidler i kosmetik. En ny rapport viser, at mængen af parabener, som 2- årige udsættes for, kan give børnene hormonforstyrrelser.

Sundhedsguiden.dk - Parabener udgør en risiko for børn | miljøstryrelsen, hormonforstyrrelser
Propylparaben, butylparaben,
ethylparaben og methylparaben - 
børn udsættes hver dag for kemi,
som giver forstyrrelser i
hormonsystemet

Miljøstyrelsens ændrer syn på risikoen ved konserveringsmidler i kosmetik. En ny rapport viser, mænden af parabener, som 2- årige udsættes for, kan give børnene hormonforstyrrelser
 

For mange kemiske stoffer i børns hverdag

Konserveringsmidler i cremer og solcremer udgør en større risiko for børn end hidtil antaget. Det er en af konklusionerne i en ny rapport fra Miljøstyrelsen, som kortlægger 2-åriges udsættelse for kemiske stoffer.
- De bidrag 2-årige modtager fra især (...) propylparaben og butylparaben kan udgøre en risiko for østrogene forstyrrelser af hormonsystemet", hedder det i rapporten.  Miljøstyrelsen lancerer nu en kampagne med 8 gode råd, der skal fremme bedre kemi i børnenes hverdag.
 
 

Ikke tilstrækkelige beviser

Parabener kan nedsætte sædkvaliteten hos rotter. De seks parabener, der anvendes i kosmetik og plejeprodukter, er på EU's liste over potentielt hormonforstyrrende stoffer og er af samme grund ikke tilladt i Svanemærket kosmetik.

Miljøstyrelsen har dog hidtil vurderet, at der ikke var tilstrækkelige beviser for, at de også virker hormonforstyrrende på mennesker. Indtil for 2 uger siden kunne man således læse følgende på styrelsens hjemmeside:

- Med den viden vi har i dag, er der ikke grund til at antage, at parabener udgør en risiko som følge af anvendelsen i kosmetik" . Den konklusion rokker den nye rapport nu ved.
 
 

Helhedsperspektiv på kemi

I rapporten "2-åriges udsættelse for kemiske stoffer" har Miljøstyrelsen valgt en helt ny tilgang til kemikalieproblemet. Frem for at fokusere på risikoen ved de enkelte stoffer og produkter hver for sig, kigger man på summen af de kemikalier, som et 2-årigt barn udsættes for i løbet af et døgn. Henholdsvis sommer og vinter - og med særligt fokus på hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer.

- Hverken børn eller voksne udsættes jo for kemikalier et ad gangen og i isolerede situationer, men netop fra en masse forskellige kilder samtidig. Derfor er det helt oplagt også at beregne risikoen på den måde. Som rapporten her demonstrerer, kan resultatet gå hen og blive et helt andet, siger Thomas Breck, sekretariatsleder i Informationscenter for Miljø & Sundhed (IMS).
 

Undgå alle parabener og ftalater

IMS har længe ud fra et forsigtighedsprincip rådet forbrugerne til at gå helt uden om produkter med butyl- og propylparaben og deres iso-forbindelser. Siden 2008, da også ethyl- og methylparaben kom på EU's liste over potentielt hormonforstyrrende stoffer, har IMS rådet forbrugere, der gerne vil være forsigtige, til at undgå alle parabener.
Startskud til kampagne

Bag Miljøstyrelsens rapport ligger et omfattende analysearbejde. Ud over parabener ses der nærmere på 2-åriges udsættelse for bl.a. ftalater og bisphenol A, formaldehyd og parfume samt dioxiner og PCB. Analysen viser, at ftalaten DBP (di-butyl-ftalat), en række dioxiner samt PCB også udgør en risiko for det 2-årige barn.

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...