Danske forskere bag gennembrud i fosterdiagnostik

Kilde: www.kristeligtdagblad.dk
Dato: 25. maj 2009
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/nyheder/diagnose-af%20fostre.jpg

Danske forskere kan finde kromosomfejl hos fostre ved hjælp af en blodprøve tidligt i graviditeten frem for ved en risikabel moderkageprøve. Dermed kan en række ufrivillige aborter undgås

Sundhedsguiden-Danske forskere bag gennembrud i fosterdiagnostik
Med blodprøvemetoden vil gravide
allerede før abortgrænsens 12. uge
få mulighed for at vide, om de
bærer et barn med Downs syndrom

Danske forskere kan finde Kromosomfejl hos fostre ved hjælp af en blodprøve tidligt i graviditeten frem for ved en risikabel moderkageprøve. Dermed kan en række ufrivillige aborter undgås, det skriver Kristeligt Dagblad.
 

Blodprøve i stedet for moderkageprøve

Inden for få år vil en blodprøve fra en kvinde tidligt i graviditeten være nok til at vise, om fostret har Downs syndrom eller andre kromosomsygdomme. Sådan lyder det fra det danske biotekfirma FCMB, der har forsket i fosterceller i årevis og nu har fået et stort gennembrud,

- Alting kan jo gå i fisk, men vi er tæt på 100 procents træfsikkerhed, og jeg føler mig meget, meget godt tilpas. Man har forsøgt det her i 40 år og fejlet og fejlet. Så det er et stort skridt for de tusindvis af kvinder, det vil komme til at hjælpe. Og helt personligt er det en videnskabelig triumf, hvis det lykkes i sidste ende, siger Steen Kølvraa, professor i klinisk genetik ved Syddansk Universitet og videnskabelig rådgiver for firmaet til Kristeligt dagblad.
 

Kromosonfejl kan findes før 12. uge

Med blodprøvemetoden vil gravide allerede før abortgrænsens 12. uge få mulighed for at vide, om de bærer et barn med Downs syndrom. Formentlig vil man også finde flere fostre med Kromosomfejl end i dag. Og samtidig er det mindre indgribende over for kvinden:

- Det er jo ikke lige så dramatisk at få taget en blodprøve som at få en nål stukket ind gennem maveskindet, siger Niels Uldbjerg
 

Fosterdiagnose via blodprøve er banebrydende

Alle gravide har celler fra fostret i blodet. Med den nye metode kan cellerne isoleres og analyseres for blandt andet Kromosomfejl.
Det er en meget svær proces at isolere og analysere cellerne og forskere over hele verden har arbejdet med processen i årtier, uden held.
3500 danske kvinder får årligt foretaget en moderkageprøve. 10 % abortere efterfølgende pga indgrebet..
 
Læs hele artiklen i Kristeligt Dagblad