Mænd med prostatacancer kan få gavn af nyt behandlingsprincip

Dato: 20. maj 2009

I går kom der for første gang i 20 år et nyt behandlingsprincip inden for prostatacancer på det danske marked. Det nye behandlingsprincip kan årligt hjælpe ca. 1.000 mænd herhjemme som er i behandling med fremskreden prostatakræft

Mænd med kræft i prostata kan få gavn af nyt behandlingsprincip
Et nyt behandlingsprincip inden for
prostatacancer er kommet på det
danske marked.

I går kom der for første gang i 20 år et nyt behandlingsprincip inden for prostatacancer på det danske marked. Det nye behandlingsprincip kan årligt hjælpe ca. 1.000 mænd herhjemme med fremskreden prostatakræft. Det anvendes i lægemidlet Firmagon, der som den første medicinske behandling øjeblikkeligt bremser de stoffer, der giver næring til cancervæksten.

 

Prostatacancer-patienter undgår kirurgisk kastration

Mænd med fremskreden prostatacancer har længe været nødt til at leve med, at den medicinske behandling i starten øger produktionen af testosteron i kroppen. Men nu er der godt nyt til de ca. 1.000 danske mænd, som hvert år får konstateret denne cancerform. Et helt nyt behandlingsprincip giver endnu bedre muligheder med medicinsk behandling og er et godt alternativ til kirurgisk kastration, hvor manden får fjernet testiklerne.

”Kirurgisk kastration har hidtil været den gyldne standard indenfor behandling af avanceret prostatacancer, fordi det bremser produktionen af testosteron med det samme. Med det nye behandlingsprincip kan vi for første gang gøre det samme medicinsk. Den gamle medicinske metode medførte en uhensigtsmæssig stigning af testosteron i begyndelsen, men i dag får man en absolut opbremsning af testosteron, hvilket er en klar behandlingsmæssig fordel. Vi betragter den nye behandling lige så effektiv som kirurgisk kastration,” siger professor, overlæge Peter Iversen fra Urologisk Klinik på Rigshospitalet.

 


Hver tredie prostata kræft- patient, får glæde af ny behandling

Omkring 3.500 danske mænd får hvert år stillet diagnosen prostatacancer. Af denne gruppe får ca. 1.000 patienter konstateret prostatacancer i et senere stadie, og fremover vil hver tredje nydiagnosticerede mand med prostatacancer kunne få hjælp med det nye behandlingsprincip.

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...