Livskvalitet hos overvægtige børn

Forfatter: Trine Brøndsted
|
Kilde: Sundhedsstyrrelsen
Dato: 23. juni 2009
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/nyheder/overvaegtige-born-en-lettere-barndom.jpg

Hvert femte barn i Danmark er overvægtigt og de overvægtige børn siger selv, at det største problem ved deres overvægt er, at de er ekstra udsatte for drilleri og mobning. Derfor lancerer Sundhedsstyrrelsen nu kampagnen "En lettere barndom", der henvender sig til forældre med fire-seks-årige børn og til personalet i landets børnehaver.


Mange overvægtige børn er påvirket
af deres overvægt, nu er der hjælp
til forældre og børnehavepersonale

Hvert femte barn i Danmark er overvægtigt og de overvægtige børn siger selv, at det største problem ved deres overvægt er, at de er ekstra udsatte for drilleri og mobning. Derfor lancerer Sundhedsstyrrelsen nu kampagnen "En lettere barndom", der henvender sig til forældre med fire-seks-årige børn og til personalet i landets børnehaver.
 

De fleste overvægtige børn, bliver overvægtige som voksne

Hvert femte danske barn er overvægtigt og faktisk bliver 70 pct. af dem, der er overvægtige som børn, også overvægtige som voksne. En barndom med overvægt kan ikke  få fysiske, men også psykiske konsekvenser for de ramte børn.
 

Sundhedsstyrrelsen laver kampagne

Sundhedsstyrelsen har derfor iværksat kampagnen "En lettere barndom". Kampagnens mål er:
  • at informere om de kortsigtede konsekvenser ved overvægt i barndommen, såsom at overvægt kan medføre mobning, social isolation og mistrivsel.
  • at informere om de langsigtede konsekvenser ved overvægt i barndommen, såsom at overvægt i barndommen giver risiko for overvægt og følgesygdomme i voksenalderen.
  • at anvise handlingsmuligheder for forældre med børn, der er overvægtige eller i risiko for at udvikle overvægt.
  • at mobilisere indsatser/aktiviteter, som forebygger overvægt og tilskynder til vægtstabilisering blandt overvægtige børn.
 

Hjemmeside, foldere og rejse hold skal nå forældrene

Sundhedstyrrelsens kampagnen omfatter:
  • Kampagnehjemmeside
    På hjemmesiden www.enletterebarndom.dk kan forældre finde gode ideer til sund og nem mad og sjove lege, som involverer fysisk aktivitet. De kan også teste om deres barn er overvægtigt og finde ud af, hvor de kan få hjælp og vejledning.
  • Folder til forældre
    Sundhedsstyrelsen har via landets børnehaver uddelt folderen ”En lettere barndom – gode råd om børn og overvægt”.
  • Idehæfte med opskrifter og lege
    Hæftet ’Spis, leg og ha’ det godt’ giver familier nye ideer til sund mad og lege.
  • Besøg af DGI eller Fødevarestyrelsens ’alt om kost- rejsehold’
    Fødevarestyrelsens ’alt om kost-rejsehold’ står klar til at besøge børnehaver og hjælpe med at sætte sund mad og bevægelse på dagsordenen. DGI tilbyder at gennemføre et forløb, der kan give børnehaven ideer til at gøre hverdagen aktiv og give børnene lyst til at bevæge sig mere.