Langt frikvarter giver børn langt bedre kondi

Dato: 3. juni 2009
Kilde: Videnskab.dk

Et frikvarter på en time midt på dagen forbedrer skoleelevers kondi markant, viser ny nordisk undersøgelse. Motionen ser ud til også at forebygge folkesygdomme, og den bør hurtigt indføres på de danske folkeskoler, mener sundhedsministeren.

Sundhedsguiden.dk -Langt frikvarter giver overvægtige børn langt bedre helbred
Fysisk leg i skolegården i en time
om dagen, giver en markant
forbedring af børns helbred

Et frikvarter på en time midt på dagen forbedrer skoleelevers kondi markant, viser ny nordisk undersøgelse. Motionen ser ud til også at forebygge folkesygdomme, og den bør hurtigt indføres på de danske folkeskoler, mener sundhedsministeren.
 

Børn helbred forbedres ved daglig motion

Det kan formentlig give kontant udbetaling ved samfundets kasse 1, hvis landets børn hver dag rører sig i mindst en time i folkeskolen, det skriver videnskab.dk.

Den daglige motion forbedrer især passive og overvægtige børns kondition markant og ser ud til på den måde at nedsætte risikoen for, at de støder ind i problemer med for eksempel kolesterol, forhøjet blodtryk og sukkersyge.
Det er konklusionen på en undersøgelse i Norge på  250 folkeskoleelever. Undersøgelsen er lavet af fra danske og norske forskere.

-En times motion om dagen er noget, der virkelig batter, siger Lars Bo Andersen, professor i aktivitet og sundhed på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet til Videnskab.dk
 

Pause midt på dagen

Den ekstra gode nyhed er, at det er let og billigt at give børnene den daglige times motion i folkeskolen. Forskerne og lærerne rykkede blot lidt rundt elevers pauser, så de fik samlet en time midt på dagen.

»Det handler om, at man stjæler ti minutter fra pauser her og der og giver til gengæld eleverne et ordentligt break midt på dagen. Det er nok til, at man kan sætte aktiviteter i gang, hvor børnene leger i forskellige grupper, mens der er gårdvagter ligesom i gamle dage,« siger Lars Bo Andersen og tilføjer, at det hele skal bygge på, at børnene hygger sig med aktiviteterne.
 

Sundhedsminister er begejstret

Ifølge Videnskab.dk synes Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) at resultaterne er så »ekstremt interessante«, at de nu skal med ind en større, endnu ikke offentliggjort plan fra regeringen for forebyggelse i Danmark.
Samtidig mener Jakob Axel Nielsen, at det kun kan gå for langsomt med at få erfaringerne prøvet af på danske skoler, og han kan kun se, at det skulle være nemt og hurtigt at indføre.
 

Børns aktivitetsniveau stiger i løbet af frikvarteret

Danske målinger har tidligere vist, at børns aktivitetsniveau i et frikvarter stiger gradvist.
De første 5-10 minutter rører de sig ikke rigtigt, men i længere frikvarterer rører de sig mere og mere.
En time lader til at være en god grænse, før niveauet daler igen.
 
Læs hele artiklen i www.videnskab.dk

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...