Kejsersnit påvirker barnet arvemasse
Svenske forskere tror de har fundet DNA-forandringer, som kan forklare hvorfor børn, som er forløst ved kejsersnit har højere risiko for at få sygdomme som astma, kræft og diabetes.
Forskel i de hvide blodlegmer
De hvide blodlegemers arvemasse børn som er født ved kejsersnit er ikke ens med børn som er født vaginalt skriver Svenska Dagbladet.
Forskerne ved Karolinska Institutet i Solna har studeret de hvide blodlegmer i navlestrenge hos kejsersnit forløste børn og har fundet forandringer i arvemassen.
Sund stress under fødslen gavner barnet
I de første par dage efter fødselen kunne forskerne observere forskelle i programmeringen af DNA på børn født vaginalt og børn født ved kejsersnit .
En forklaring på forskellen i programmering kan være at de kejsnitforløste børn ikke gennomgår det samme gradvist oppbyggede stres, som børn oplever ved almindelig forløsning.
Denne stress er god og har et formål. Det åbner barnets alarmsystem fuldstændigt under forløsningen. Samtidig lukkes visse gener i DNA'en mens andre åbnes. Ved kejsersnitt er barnet helt uforberedt og stressen kommer helt pludselig.
– Vi synes det er en banebrydende opdagelse at kejsersnit kan påvirke arvemassen. Tidligere har man kun talt om korttidsrisikoen for moderen og barnet, siger professor og børnelæge Mikael Norman, som deltager i forskningen.
Antallet af kejsernit stiger
Baggrunden for forskningen er en debat i Sverige om kejsesnits påvirker barnet helbred og det faktum at andelen af kejsersnit er steget kraftig siden 70’erne i Sverige, fra 5 procent til 17,5 procent. | 
