|
|
| | Urologi (nyre- og urinvejssygdomme) | | | |  | Find din urolog i dit lokalområde. Søg efter urolog. Få mere viden om urologi. Hvordan behandler en urolog. Beskrivelse og informationer om urologi. | | | |
| | |
|
| | Urologi kommer af det græske ord uron (= urin) og betyder læren om urinvejssygdommene.
|
Urologens uddannelse
Efter grunduddannelsen skal kursisten gennemgå et uddannelsesforløb på 7 ¼ år: Den fælles uddannelse til kirurgi og medicinske grenspecialer (51 måneder) efterfulgt af 36 måneder som 1. reservelæge på urologisk afdeling; sluttelig et halvt år på en nefrologisk afdeling (en afdeling for nyresygdomme).
|
Sygdomme
En ret hyppig sygdom hos mænd i 50-årsalderen er blærehalsobstruktion (dvs. forsnævring af urinrøret pga. at blærehalskirtlen (prostata) med årene ofte vokser i størrelse). Symptomerne kan være milde med lettere vandladningsbesvær, eller de kan være udtalte så det er nødvendigt at anvende kateter for at tømme blæren.
I blærehalskirtlen kan der også udvikles cancer. Dette er den mest almindelige cancerform i urinvejene i Danmark med ca. 2.000 nye tilfælde årligt. Symptomerne er som ved blærehalsobstruktion, evt. ledsaget af knoglesymptomer og påvirkning af almentilstanden.
En anden forholdsvis almindelig årsag til vandladningsbesvær er, at blæren ikke evner at tømme sig. Dette kan skyldes problemer i centralnervesystemet, at de perifere nerver er beskadiget (f.eks. pga. sukkersyge eller et tidligere kirurgisk indgreb) eller at blæremuskulaturen er ødelagt.
Endelig skal inkontinens (ufrivillig urinafgang) nævnes. Det rammer 10-15% af den kvindelige befolkning, ca. 5 % af den mandlige, og kan være opstået af flere forskellige grunde. Ubehandlet forværres symptomerne med tiden.
|
Behandling
Hvad man gør ved prostataobstruktion, afhænger af styrken af symptomerne. I nogle tilfælde gør man ingenting, i andre griber man ind kirurgisk. Operationen går i al sin enkelthed ud på at skære det væv bort, som forhindrer blæren i at tømme sig gennem urinrøret.
Ved prostatacancer opererer man, enten ved at fjerne dele eller også hele prostata. Har man mistanke om metastaser, f.eks. til rygsøjlen, forsøger man naturligvis også at behandle dem.
I de tilfælde hvor blæren ikke evner at tømme sig ordentligt, søger man "naturligvis" først at finde ud af hvorfor. Og behandlingen afhænger så af årsagen. F.eks. kan man efter en ulykke, hvor rygmarven er beskadiget, være nødt til at tømme blæren vha. kateter hver 4. time, indtil rygmarvens "chokfase" er overstået, og kroppen igen (forhåbentlig) kan klare vandladningen selv.
Behandlingen af inkontinens er også afhængig af årsagen og spænder fra fysisk træning til kirurgisk operation. Generelt kan man forebyggende lave knibeøvelser samt indøve nogle gode vandladningsvaner.
|
| |
|
