Shiatsu er en gammel japansk behandlingsform. Navnet er sammensat af shi = fingre og atsu = tryk. Shiatsu er egentlig en blanding af forskellige behandlingstekniker, som fortrinsvis stammer fra Kina. Disse tekniker er healing, akupressur og do-in, alt sammen oprindeligt ældgamle kinesiske behandlingsformer, som man mener kom til Japan omkring år 1000. Disse blev blandet med vestlig massage, som kom til Japan i sidste del af 1800-tallet.
I orientalsk relateret behandling taler man om chi, ansigtsdiagnose, yin og yang, organuret og 5- element teorien:
Chi er den energistrøm der løber igennem os, og i særdeleshed igennem vore akupunturmeridianer, og som holder os i live. Der er 14 akupunkturmeridianer, hvoraf det under en shiatsu- behandling altid er en eller flere, der bliver behandlet. Akupunkturmeridianeme har en række punkter, massøren behandler. Chi'en i et punkt eller en meridian kan være svag eller blokeret. Når chi'en er svag, styrkes den bedst gennem vedholdende tryk på punktet, mens hvis den er blokeret, vil det tit være godt at massere punktet med små roterende bevægelser, så den kan spredes.
Yin og yang bruges ligesom ansigtsdiagnosen til at stille en diagnose. Yin er det feminine, passive og modtagende princip. I kroppen er yin de faste organer, derfor er f eks. diabetes en yin-sygdom. Yang er det aktive, maskuline og givende. I kroppen er yang indvoldene, derfor er f.eks. forstoppelse en yang-sygdom. Når der er underskud af det ene, er der overskud af det andet. Ansigtsdiagnosen går ud på, at man v.h.a. til dels små forandringer i ansigtet kan finde frem til, hvad klienten fejler. Nogle gange vil man kunne se sygdomme, før de bryder ud. Organuret og 5-element-teorien bruges som supplement i behandlingen. De er begge to metoder til at finde frem til hvilke organer og dermed hvilke meridianer, der skal behandles.
En shiatsu-behandling foregår som regel i gulvhøjde på en hård madras. Shiatsu, som bliver udført på klientens krop ved at man bruger tommelfingrene, de andre fingre eller håndfladen. Mange shiatsu-terapeuter anvender derudover underarme, albuer, knæ og fødder, hvor det er nødvendigt. Dette aflaster fingrene, og giver et tungere tryk på kroppen og større trykareal. Massøren har ikke brug for styrke, men bruger derimod tyngdekraften i sin behandling. Mange gange vil et optimalt tryk bedst kunne ske på klientens udånding.
Som Shiatsu-massør skal man være opmærksom på klientens konstitution. Det er af altafgørende betydning, at de tryk, som man udøver på klientens hud, er tilpasset klientens naturel, konstitution og sundhedstilstand. Således vil f.eks. skrøbelige eller syge mennesker ikke kunne tåle alt for kraftige tryk, imens folk med overvægt, tyk hud el.lign. have brug for stærke tryk for at kunne mærke, at "der sker noget".
I shiatsu behandler man ikke kun fysiske sygdomme. Også psykiske sygdomme kan repareres på, fordi de fleste af vores sygdomme opstår i sindet, før de manifesterer sig fysisk. Således vil man ved f.eks. vrede og (undertrykte) aggressioner bl.a. behandle leveren.
For at klienten kan få det optimale ud af en behandling, er det bedst, hvis klienten ikke har spist lige før. Endvidere er det altid en fordel at ligge med lukkede øjne, ikke snakke, men bare mærke behandlingen.
Shiatsu handler endvidere om at finde frem til de områder på kroppen, der skal trykkes på. Og her er behandlerens evne til at mærke, lytte og føle sig frem af altafgørende betydning. En vellykket behandling afhænger tit af behandlerens evne til at "tune ind" på klienten.
|
