Reumatologi er læren om gigtsygdomme.
Reumatologens uddannelse
Speciallægen har efter grunduddannelsen gennemgået den fælles uddannelse i intern medicin og medicinske grenspecialer (fire år), har arbejdet som 1. reservelæge på en reumatologisk afdeling i tre år og har mindst et halvt års laboratorieuddannelse.
Sygdomme
Eksempler på gigtsygdomme er reumatoid artrit, psoriasisartrit og artritis urica.
Reumatoid artrit rammer oftest kvinder og er kendetegnet ved opsvulmede led (typisk håndled, fingerled og tåled), træthed, smerter og morgenstivhed. Cirka en procent af den voksne befolkning har sygdommen.
To procent af befolkningen har psoriasis (en hudsygdom), og af disse får cirka 15 procent reumatiske symptomer (i sværere eller mildere grad) med ledforandringer, smerter og morgenstivhed.
Artritis urica forekommer hovedsageligt hos mænd. Der findes en akut og kronisk form, og sygdommen kan sætte pludseligt ind med voldsom rødme, ømhed, hævelse af led (oftest af storetåens led, evt. forfod, ankel og knæ)
Behandling
Behandlingen er almindeligvis medicinsk. Der er først og fremmest smerterne, som skal behandles (f.eks. med ibuprofen som indtages i pilleform). Dertil kommer medikamenter, som skal holde sygdommen nede - i den kroniske såvel som den akutte fase.
En særlig medicintype bør nævnes, da det - trods sine bivirkninger - er noget af det mest effektive i gigtbehandlingen (samt mange andre sygdomme). Det er et steroid og produceres under normale forhold i kroppens binyrer (og kaldes derfor binyrebarkhormon). Det har evnen til at lægge en dæmper på kroppens immunforsvar og dermed også på gigten.
Til reumatoid artritis anvendes smertestillende medicin og steroid. Dertil kommer fysioterapi og evt. kirurgisk behandling.
Psoriasisartrit behandles med smertestillende medicin, evt. kombineret med cremer.
Til urinsur gigt anvendes akut steroid og en medicingruppe kaldet NSAID. På længere sigt kan man give forebyggende medicin (allupurinol og probenecid), men det hjælper faktisk også at ændre livsstil.
|
