|
|
| | Medicinsk allergologi | | | |  | Find din behandler i dit lokalområde. Søg efter allergologi. Få mere viden om medicinsk allergologi. Hvordan behandles allerlogi. Beskrivelse og informationer om medicinsk allerlogi. | | | |
| | |
| |
| Medicinsk allergologi handler om diagnosticering og behandling af allergiske sygdomme. Denne type speciallæge kan arbejde på et hospital, på allergologisk afdeling, eller have sin egen praksis hvortil patienter sendes af egen læge.
|
Den medicinske allergologs uddannelse
Den samlede uddannelsesvarighed efter universitetsstudiet og turnus er på mellem 6 ½ og 7 ½ år. Lægen ansættes på afdelinger for intern medicin og diverse grenspecialer: i to år i en introduktionsstilling og herefter endnu to år i en uddannelsesstilling. Desuden skal lægen være ansat på en allergologisk afdeling som 1. reservelæge i to år. Ydermere skal et halvt år af mere valgfri art samt et år på et laboratorium gennemføres.
| Allergi
Hypersensitivitet (allergi) er en defekt i immunforsvaret. Defekten består i, at kroppen overreagerer, når den bliver præsenteret for allergenet som er det, man er overfølsom for. Det kan f.eks. være kattehår, der får musklerne i luftvejene til at trække sig sammen, så der bliver mindre plads til luftpassagen, eller pollen fra træer, der generer øjnene.
Der findes fire forskellige typer hypersensitivitet, men ved udtrykket ?at være allergisk? forstås almindeligvis en type 1 reaktion, også kaldes for en straksreaktion.
Om en person er allergisk, og i givet fald hvad personen er allergisk over for, kan undersøges ved den såkaldte priktest. Denne test består i, at allergologen ?prikker? en lille smule af forskellige allergener ned i huden. Hvis patienten er allergisk over for eksempelvis hund, vil huden svulme op ud for ?hundeallergenet?.
En af de nyere metoder til at finde ud af hvad man er allergisk over for er at tage en blodprøve. Prøven sendes så til et laboratorium, hvor bioanalytikere (tidligere: laboranter) undersøger antistofindholdet. Resultatet vil med ret stor nøjagtighed kunne fortælle, hvad patienten ikke kan tåle.
|
Behandling
Først og fremmest gælder det om ikke at udsætte sig selv for det, man ikke kan tåle (holde sig inden døre, når birken springer ud, hvis man har birkepollen-allergi; eller lade være med at holde kat, hvis man er allergisk overfor katte etc.). Desuden kan man ofte behandle sygdommen med medicin. F.eks. er antihistaminer effektivt, hvis det indtages, før man udsættes for allergenet. Og har man først udsat sig for allergenet, findes der også behandlingsmuligheder. Det nævnte eksempel med kattehår, der får muskulaturen i luftvejene til at trække sig sammen, kan behandles med et stof ved navn terbutalin.
Allergologen kan også hyposensitivere patienten. Det sker ved jævnligt at sprøjte det stof ind under huden på patienten, som han eller hun ikke kan tåle. Rationalet er, at kroppen med tiden vænner sig til det.
|
| |
|
