Kiropraktik

Dato: 14. oktober 2003

Find din kiropraktor i dit lokalområde. Søg efter kiropraktor. Få mere viden om kiropraktik. Hvordan behandler en kiropraktor. Beskrivelse og informationer om kiropraktik.

Af Henrik Uldall, kiropraktor

"Kiropraktisk behandling er en del af det offentlige behandlingssystem. Kiropraktorerne er i dag autoriserede. Det sikrer dig, at kun kiropraktorer, der opfylder de uddannelsesmæssige krav til at blive autoriserede af Sundhedsstyrelsen, har ret til at kalde sig kiropraktorer."

Din kiropraktor behandler funktionsforstyrrelser i bevægeapparatet ved at korrigere led og muskler i rygsøjle, bækken, arme og ben med hænderne - uden brug af medicin.

Kiropraktoren er sammen med lægerne en del af det offentlige behandlingstilbud, når det gælder en lang række sygdomme, der har deres udspring fra funktionsforstyrrelser i og omkring bevægeapparatet.

Du kan roligt kontakte din kiropraktor, hvis du har smerter, du mener kan lindres ved kiropraktisk behandling. Din kiropraktor henviser nemlig til anden behandling, hvis han, efter en grundig undersøgelse, ikke mener, at dit problem egner sig for kiropraktisk behandling eller en anden behandlingsform vil give bedre resultat. Kiropraktoren henviser f.eks. til læge, speciallæge, tandlæge eller sygehus.

Spændte muskler og velbefindende


Har du det skidt, fører det til, at du spænder. Det gør dine led mere stive og kan forstyrre den normale funktion af de nerver, der forlader rygsøjlen mellem hvirvlerne. Det virker selvforstærkende og giver anledning til yderligere spændinger i musklerne, og dermed kommer du ind i en ond cirkel, der ofte først brydes ved kiropraktisk behandling af muskler og led. Efter behandlingen vil du føle dig mere fri og bevægelig i ryggen og have afslappede muskler. Det hjælper i høj grad på det almene velbefindende.


Tilskud til kiropraktisk behandling


Kiropraktisk behandling er en del af det offentlige behandlingssystem. Kiropraktorerne er i dag autoriserede. Det sikrer dig, at kun kiropraktorer, der opfylder de uddannelsesmæssige krav til at blive autoriserede af Sundhedsstyrelsen, har ret til at kalde sig kiropraktorer.

Den offentlige Sygesikring yder tilskud til behandling hos kiropraktoren. Det sker nøjagtigt som hos lægen ved, at patienten kvitterer for behandlingen. Patienten betaler sin andel af regningen til kiropraktoren, der afregner den enkelte patients tilskud direkte med Sygesikringen. Er du medlem af Sygeforsikringen "Danmark" yder denne forening også tilskud til kiropraktisk behandling.

Hvis du melder dig ind i Kiropraktik og Sundhed (KS) vil du ligeledes få rabat på din kiropraktiske behandling. Der kræves ingen lægehenvisning. Siden 1988 har danske kiropraktorer været tilknyttet patientklagenævnet.

Kiropraktorens arbejde


Består først og fremmest i at:

  • finde funktionsforstyrrelser i bevægeapparatets led og muskler.

  • stille en diagnose - og veje for eller imod forskellige behandlingsmuligheder.

  • behandle fundne funktionsforstyrrelser hvis det skønnes, at der kan opnås forbedringer gennem kiropraktisk behandling eller henvise til anden behandling f.eks. hos lægen.

  • forebygge at nye funktionsforstyrrelser opstår gennem rådgivning - evt. kombineret med træningsprogram eller øvelser.

  • forske i bevægeapparatets flinktionsforstyrrelser.

    For din kiropraktor drejer det sig i første omgang om at finde årsagen til, at funktionsforstyrrelsen er opstået og bedømme, hvordan den har udviklet sig. Kiropraktoren vil gennem samtale klarlægge årsagen til problemets opståen. For at kunne stille en diagnose og yde den bedste behandling vil der også blive spurgt om for eksempel tidligere sygdom og behandling, om ulykker, arbejdsstilling, familiens almindelige sundhedstilstand og eventuelt om personlige forhold.

    Kiropraktoren har tavshedspligt.


    Diagnosen


    Den kliniske undersøgelse består i forskellige led- og muskelundersøgelser, men kan også omfatte kontrol af nervereflekser, måling af puls og blodtryk, hjerte- og lungestetoskopi og eventuelt urinprøver.

    Kiropraktisk undersøgelse består bl.a. af:

  • Inspektion


    - hvad kiropraktoren kan se.


  • Palpation


    - hvad kiropraktoren kan føle.

  • Røntgenundersøgelse



    Undersøgelse af ryggens facon forfra og fra siden, hovedets holdning, skulder- og hofteniveau, arme og bens indbyrdes stilling. Hvordan du bevæger dig, din kropsbygning samt muskulaturens tilstand. Alt sammen hjælper det din kiropraktor til at danne sig et billede af dit problem.

    Palpationsundersøgelsen kan være statisk (kiropraktoren bevæger ikke patienten) eller dynamisk (kiropraktoren bevæger patienten). Den statiske palpation har først og fremmest til formål at vise leddenes stilling samt muskulaturens tilstand. Bevægelses-palpationen afslører de mulige bevægelser eller mangel på samme i de undersøgte led.

    Røntgenundersøgelsen kan, som palpations-undersøgelsen, være statisk og/eller dynamisk. Normalt foretages kun den statiske (patienten bevæger sig ikke). Røntgenfotograferingen foretages f.eks. stående forfra og fra siden. Ved dynamisk røntgenundersøgelse fotograferes et afsnit af ryggen i to forskellige stillinger, f.eks. fremad- og bagudbøjning af nakken. Den indbyrdes bevægelighed i de enkelte led kan derefter vurderes ved at sammenligne røntgenbillederne.

    Behandlingen


    Hvis kiropraktoren efter at have stillet en diagnose mener, at dit problem kan løses eller lindres ved kiropraktisk behandling, bliver du taget i behandling. Hvis han derimod skønner, at der er behov for anden behandling sideløbende med - eller i stedet for den kiropraktiske behandling, orienterer han om det.

    Kiropraktoren behandler led og muskler ved hjælp af kiropraktiske håndgreb, f.eks. små hurtige tryk, der har til formål at genoprette den bedst mulige bevægelighed i leddene. Andre gange strækkes leddene let og roligt. Behandling af muskler foregår gerne ved at foretage forskellige former for tryk på dem. Behandlingen er normalt helt smertefri og vir- ker afslappende. Den træthed, der kan opstå især efter de første behandlinger, bør tages som et tegn fra kroppen om at hvile sig efter behandlingen. Der kan også opstå en vis ømhed i musklerne, som når man for første gang i lang tid har gjort gymnastik. Det er helt naturligt.

    Alt efter problemets omfang skal der få eller flere behandlinger til. Ligesom der, alt efter sygdomsforløbet, kan være kortere eller længere tid mellem hver behandling. Generelt gælder det, at jo før man kommer i behandling, jo mindre skade er der sket, og jo bedre ens almentilstand er, desto færre behandlinger er det nødvendigt at give.

    Ved enhver form for effektiv behandling er der en større eller mindre risiko for, at der kan opstå komplikationer.
    Årelang erfaring viser dog, at der utroligt sjældent opstår komplikationer i forbindelse med kiropraktisk behandling.

    Forebyggelse


    Umiddelbart efter at diagnosen er stillet og behandlingen er indledt, starter det forebyggende arbejde for at minimere risikoen for tilbagefald. Det forebyggende arbejde kan bestå af et eller flere af følgende ting:

  • Rådgivning

  • Rygtræning og øvelser

  • Kontrol

    Rådgivning kan dreje sig om, hvordan man skal ligge, rejse sig, sidde, stå, bære, løfte, hoste og nyse samt undgå stød, fald, slag, skæve bevægelser, forkerte arbejdsstillinger, træk, kulde og stress samt eventuelt en kostvejledning. Det er desværre langtfra muligt altid at opnå de perfekte forhold. Men viden om hvor man især skal passe på i hverdagen nedsætter risikoen for tilbagefald.

    Kiropraktoren orienterer om øvelser og rygtræning, der kan virke ledfrigørende, styrkende eller udstrækkende. Øvelser er i mange tilfælde et vigtigt supplement til den kiropraktiske behandling. Men man skal vide helt præcis hvilke øvelser, der er gavnlige og hvilke, der bør undgås. Og det er af største betydning, at øvelserne bliver korrekt udført. Øvelser og rygtræning virker forebyggende, men kan også have en helbredende effekt.

    Nogle kiropraktiske klinikker har oprettet egne rygtrænings-centre. Her er det muligt at optræne specielt svage led og muskler under kyndig vej- ledning. Patienter, der i en årrække har lidt af tilbagevendende rygsmerter eller patienter, der går rundt med småondt hele tiden, kan gennem intensiv træning opnå væsentlige forbedringer. Samtidig giver det tryghed for den bedste behandling, at din kiropraktor kender dig og kan følge, hvordan træningen forbedrer din tilstand.

    Mange sygdomsforløb udvikler sig over længere perioder - måske måneder eller år, før der viser sig symptomer, der gør opmærksom på problemet. Kiropraktisk behandling kan tit bedre på den slags tilstande, men der er en tendens til, at problemerne hurtigere vender tilbage, hvis behandlingen afsluttes, så snart symptomerne er væk. For at forebygge, at fuinktionsforstyrrelserne opstår igen, gør man ofte intervallet mellem behandlingerne længere og længere, efterhånden som behandlingen skrider frem, og det går bedre. Til sidst ses man undertiden til kontrol for at finde og korrigere problemer i muskler eller led, der kan være under udvikling. Det er som bekendt bedre at forebygge end at helbrede.

    Samfundet og kiropraktikken


    Funktionsforstyrrelser i bevægeapparatet er først og fremmest et problem for den, der lider med smerterne. Det ødelægger livskvaliteten og koster gode leveår. Men det er også et enormt samfundsproblem, f.eks. er det den vigtigste årsag til før- tidspensioner og langtids-sygemeldinger. 45% af alle voksne danskere har haft smerter eller ubehag i bevægeapparatet indenfor de sidste 14 dage. Sygdommene koster årligt samfundet 13-15 milliarder kr. til behandling, sociale ydelser, pension m.m.!

    Siden sidst i 70erne har et stigende antal videnskabelige undersøgelser bekræftet, hvad kiropraktorer og kiropraktiske patienter har erfaret gennem mange år. En schweizisk doktordisputats fortæller om resultaterne efter kiropraktisk behandling af 400 patienter. Her angiver 87% at være blevet helt raske eller at have fået det bedre. 9% opnåede ingen lindring, og de resterende 4% svarede ikke. 24% af patienterne tog medicin hver dag inden de kom til kiropraktor. Efter behandlingen faldt tallet til under 2%.


    En hollandsk undersøgelse offentliggjort i "Manual Medicine" i 1991 beskriver, hvordan 634 ansatte på "Philips", der havde været sygemeldt, blev delt i 2 ens grupper. Den ene gruppe fik kiropraktisk behandling og den anden enten ingen behandling eller anden form for behandling. De, der fik kiropraktisk behandling, klarede sig med 38% færre sygedage. Der er både klinisk erfaring og dokumentation for, at kiropraktisk behandling spiller en vigtig rolle, når det gælder behandling af problemer i bevægeapparatet.

    Sådan fungerer muskler og led


    Hvis der er ubalance i stillings- og bevægeforhold mellem to hvirvler, fører det til unormal belastning af ledbånd og bruskskiver. Musklerne bliver spændte, og det omkringliggende væv bliver ofte betændt og hævet. Det betyder, at de passerende nerver kan blive udsat for irritation. Det er nervernes opgave at overføre livsvigtige impulser fra hjernen til resten af kroppen. Irriteres nerverne på det sårbare sted, hvor de forlader rygmarven og går gennem åbningerne i rygsøjlen, vil det kunne ændre de passerende impulser til eller fra hjernen. Dette medfører en afvigelse fra det normale samspil mellem hjerne og krop og hermed er en begyndelse til et symptom skabt.

    Symptomet kan enten opleves lokalt som smerter i ryggen i et bestemt område eller i et fjernere liggende område, der har forbindelse til den irriterede nerve. Irriteres f.eks. en nerve i den nederste del af halshvirvelsøjlen, vil der kunne opstå smerter i det pågældende område af nakken - altså lokalt, eller i de områder nerven har forbindelse til i skulder eller arm. I sidstnævnte tilfælde vil symptomerne - udover smerte - kunne bestå af føleforstyrrelser f.eks. snurren, prikken, varme, kulde eller nedsat styrke i musklerne.

    Ved nerveirritation, der har sit udspring i brysthvirvelsøjlen, kan der - udover lokalt ubehag - opstå symptomer, der føles som om de stammer fra et indre organ. Man kan opleve det som hjerte- og åndedrætsbesvær, mave- og galdevejsproblemer eller som smerter, der ligner dem, der optræder ved nyresten og blindtarmsbetændelse. Den slags problemer kan behandles kiropraktisk, hvis årsagen stammer fra funktionsforstyrrelser i bevægeapparatet - ikke hvis de stammer fra sygdomme i et indre organ. Problemer i lænden giver ikke altid smerter her, men ofte i balde, lyske eller ben. De kan optræde i den ene side alene eller i begge sider.

    Hvem kan hjælpes?


    Hvis kiropraktorens diagnose viser, at et problem er egnet for kiropraktisk behandling, kan patienter i alle aldre hjælpes. Alderen i sig selv har ingen betydning, bortset fra at yngre mennesker ofte kommer sig hurtigere. Behandlingsformen varierer selvfølgelig utrolig meget, afhængig af den enkeltes konkrete problem, alder og almene tilstand. Man må gøre sig klart, at resultatet af kiropraktisk behandling ikke er "enten/eller". De fleste patienter bliver raske, andre kan ikke blive helt raske, men kan dog få lindring og dermed få forbedret livskvaliteten i større eller mindre grad ved kiropraktisk behandling.

    Uddannelsen


    Danske kiropraktorstuderende gennemgår en 6-årig uddannelse på universitetsniveau, der afsluttes med en et-årig turnustjeneste hos praktiserende kiropraktorer i Danmark.

    Hvad kan kiropraktoren behandle?


    I det følgende gives en kort orientering om de mest almindelige lidelser, hvor der opnås gode resultater ved kiropraktisk behandling.

    Ønsker du mere uddybende information om enkelte sygdomme, er du velkommen til at rekvirere Kiropraktik og Sundhed's specialbrochurer enten hos din lokale kiropraktor eller ved henvendelse til LKF's kontor, Munkehatten IC, 5220 Odense SØ. Tlf. 65 93 56 56.

    Se foreningens hjemmeside

    Lændesmerter


    Mere end halvdelen af alle kiropraktorpatienter har lændeproblemer. De kommer fra alle samfundsgrupper, lige så ofte kvinder som mænd. 80% af den voksne befolkning får på et eller andet tidspunkt ondt i lænden, flest i aldersgruppen 25-60 år. Det samme gælder en fjerdedel af de 6-13 årige og en tredjedel af de 14-18 årige. Blandt ældre er problemet knap så udbredt. Grunden til at netop lænden giver så mange problemer er, at den både er udsat for stor belastning - kroppens vægt - og at den er meget bevægelig.

    Hold i lænden (lumbago) medfører smerter, stivhed og tit skævhed i ryggen. Det opstår ofte pludseligt i forbindelse med en fysisk belastning, hosten eller nysen, træk og kulde eller en forkert bevægelse. Man er særlig udsat, hvis man kører bil, foretager gentagne løft af tunge genstande, bliver udsat for vibrationer, arbejder foroverbøjet, laver pludselige kraftige bevægelser eller holder samme stilling i længere tid. Det samme gælder, hvis man har en dårlig kondition eller ens muskler er for svage.

    Iskias


    Iskias er navnet på den største nerve i kroppen - hvor den er kraftigst, er den så tyk som en lillefinger. Når man taler om iskias, tænker man imidlertid normalt på smerter, der starter i lænden eller balderne og stråler ud i det ene eller i sjældnere tilfælde i begge ben i iskiasnervens forløb. Smerten kan føles på bagsiden af låret, i læggen, hælen eller storetåen. Det er karakteristisk, at benet ikke kan løftes strakt, når man ligger på ryggen, uden at det gør ondt.

    Kiropraktik regnes for at være en meget effektiv behandlingsform af lændesmerter, med eller uden iskias.

    Diskusprolaps


    Diskusprolaps optræder oftest i lænden, mindre hyppigt i nakken og sjældent i brysthvirvelsøjlen.

    Et menneske med diskusprolaps har ikke nødvendigvis smerter. Faktisk har 40% af befolkningen over 40 år diskusprolaps uden at mærke noget til det og i 75 års alderen gælder det samme for 80%!
    Man kan altså godt have rygsmerter og diskusprolaps uden at smerterne stammer fra prolapsen. Efter en operation for diskusprolaps på sygehuset er der ofte visse problemer, som i større eller mindre grad kan afhjælpes ad kiropraktisk vej.

    Halebenet


    Smerter i halebenet skyldes oftest:

  • Et fald på halen.

  • Problemer i lænden eller korsbenets led.

  • Overbelastning efter fødsel.

    Ligesom problemer i lænden kan give smerter i halebenet, kan det modsatte også være tilfældet, og så er det altså her årsagen til lændesmerterne skal findes.

    Det nederste af rygmarvens forlængelse er fastgjort til halebenet. Spændinger i rygmarven udløst fra problemer i halebenet kan derfor også give symptomer så langt væk som i hoved og nakke.

    Nakke


    Grunden til at nakken så ofte giver problemer, er at den både er spinkelt bygget og meget bevægelig. 23% af den voksne befolkning har inden for de sidste 14 dage haft besvær i områderne omkring nakke og skulder. Næst efter lændebesvær, er nakkeproblemer det symptom der hyppigst forekommer i ryggen. Funktionsforstyrrelser i nakken kan bl.a. føre til nakkesmerter, hovedpine, symptomer i hænder, håndled, over- og underarme, albuer, skuldre, skulderblade eller den øverste del af brysthvirvelsøjlen.

    Blandt de mest almindelige årsager er, at man har lavet de samme bevægelser eller været i samme stilling for lang tid uden at holde pauser. Men også træk, kulde og psykisk stress kan spille ind. Fysisk overbelastning er en anden vigtig årsag, f.eks. ved den såkaldte piskesnertskade. Her slynges hovedet først i en retning for derefter, som en reaktion, at blive slynget i den modsatte.

    Kiropraktisk behandling af nakken har en afslappende effekt på muskulaturen i området og virker frigørende på leddene. På den måde kan en række lidelser der stammer herfra kureres.

    Hovedpine


    Hovedpine er ikke i sig selv en sygdom men et symptom på, at noget er galt. Ofte er der flere sammenfaldende årsager til hovedpine. Man ser tit, at det er muskel og/eller ledproblemer der bliver "dråben", der får bægeret til at flyde over". Gør det ondt, spænder man, og så bliver ens led mere stive. Det forvirrer smerterne, og starter en ond cirkel.

    3% af befolkningen har hovedpine hver eneste dag og omkring 10% mindst en gang om ugen. Halvdelen af disse mennesker lider af spændingshovedpine. Hovedpine er den hyppigste årsag til at folk søger læge, og hos kiropraktoren kommer ca. 10% først og fremmest pga. deres hovedpine.

    Det første en kiropraktor gør, inden han afgør, om han kan hjælpe en patient med hovedpine er, at undersøge om der er tegn på andre årsager til hovedpinen. Er der ikke det, og kan kiropraktoren sætte hovedpinen i forbindelse med led- eller muskelproblemer, kan han ofte gøre noget ved den.

    Den måde kæbeleddene bevæger sig på er i øvrigt afhængig af, hvordan nakken fungerer - og omvendt. Muskel- eller ledproblemer herfra kan, blandt meget andet, også give hovedpine.

    Brysthvirvelsøjle og ribben


    Smerter i brysthvirvelsøjlen optræder sjældnere end i lænden og i nakken. Det skyldes bl.a. at ribbenene virker stabiliserende på rygsøjlen. Årsagen til at man får ondt kan f.eks. være en forkert bevægelse, anstrengelse eller en dårlig arbejdsstilling. De muskler, der har forbindelse til armene, kan også give smerte i midten af ryggen, hvis de bliver overbelastet. Smerterne stråler nogen gange ud langs ribbenene og forværres så normalt af tryk på nerven, hvor den forlader ryggen, samt ved dyb indånding og sidebøjning.

    Arme og ben


    Skulderen



    Skulderproblemer betyder ofte nedsat bevægelighed - det kan være svært at løfte armen over vandret stilling eller at få hånden om bag nakken. Typisk er der besvær med at få frakken af og på. De skulderproblemer, der skyldes funktionelle forstyrrelser i skulder og/eller i de områder af ryggen, hvorfra skulderen har forbindelse til nervebanerne, kan behandles kiropraktisk.

    Albuen


    Både den såkaldte "tennisalbue" og det, der kaldes en "golfalbue" optræder efter den sport, de har navn efter. Men de kan også ses efter andre overbelastninger af leddet. De belastede ledbånd og muskeltilhæftninger heler hurtigere, når ledfladerne efter behandling kommer i korrekt stilling og bliver frit bevægelige.

    Håndled, hånd og fingre


    Fastlåsninger i håndrodsknogler og/eller underarmen ses ofte i forbindelse med overbelastning af håndleddet. Der kan optræde smerter og snurren i hånd og fingre, der kan trække op til albuen. Prøver man at afværge et fald ved at tage for sig med hånden strakt op, kan det udløse problemet. Også overbelastning af fingrenes led kan give smerter og stivhed.

    Slidgigt


    Patienter med slidgigt har tit fået at vide, at der intet er at gøre, og at de "må lære at leve med det". Det er også rigtigt, at det slid der er, ikke kan fjernes. Men klinisk erfaring viser imidlertid, at smerterne ofte kan lindres og endda i nogle tilfælde fjernes. Hvor meget lettelse man kan opnå afhænger af, hvor angrebet leddet er, samt hvilket led det drejer sig om.

    Knæ


    Knæskader skyldes ofte, at den ene af de halvmåneformede bruskskiver (menisker) i knæleddet er i klemme eller har forskubbet sig. Den type knæskader behandles med godt resultat kiropraktisk. Knæskader ses tit ved sportsuheld, f.eks. sker 60% af alle skader i fodbold i knæet. En skarp smerte optræder hyppigt under knæskallen.

    Ankel


    En forstuvet ankel vil normalt komme sig af sig selv, men helingen kan fremskyndes, hvis anklen behandles så hurtigt, det er muligt, så risikoen for slappe ledbånd bliver nedsat. Ved enhver forstuvning bør man bruge is omgående, til hævelsen har fortaget sig. I lettere tilfælde behøves kun is, men i sværere tilfælde kan det være nødvendigt med kiropraktisk- eller anden behandling.

    Foden


    Vore fødder er hver dag udsat for utrolige belastninger. Dette gælder i særdeleshed ved mange former for sportsudøvelse. Ved løb ud af lige landevej belastes fødderne f.eks. med tre gange legemsvægten - og endnu mere, hvis man løber ned ad bakke eller på ujævnt terræn!

    Fastlåsninger i et eller flere af fodens 27 led er da også noget, der ofte opstår. Fungerer fødderne ikke som de bør, ødelægges balancen i kroppen, og det kan medføre problemer også andre steder f.eks.: knæ, hofter eller ryg. Mange af disse problemer kan afhjælpes ved kiropraktisk behandling.

    Indre organer


    Kiropraktorer behandler funktionsforstyrrelser i bevægeapparatet og de symptomer, der kan følge heraf. Klinisk erfaring viser, at symptomerne på børns astma ofte letter ved kiropraktisk behandling efterhånden som deres led og muskler fungerer mere normalt. Noget tyder på, at dette især gælder børn, der får astmaen i en tidlig alder og ikke i for voldsom grad.

    En dansk undersøgelse viser da også, at 92% af forældrene til børn med astma, der havde fået kiropraktisk behandling angav, at behandlingen havde hjulpet. En anden dansk undersøgelse om kiropraktisk behandling af bevægeapparatet hos spædbørn, der led af kolik, viste, at forældrene oplevede, at børnenes anfald blev reduceret fra i gennemsnit at vare over 5 timer i døgnet til at vare 40 minutter i døgnet efter 14 dage. 94% af forældrene syntes umiddelbart, at behandlingen havde været succesfuld - en bedømmelse, der stadigvæk holdt 4 uger senere.

    Nogle gange kan smerter, der opleves som om de stammer fra hjerte, lunger, mave, galdeveje eller andre indre organer, have deres udspring fra problemer med bevægeapparatet og dermed lindres ved kiropraktisk behandling.

    Udgivet som brochure af http://www.kiropraktikogsundhed.dk/ , produceret af Mix Double Charlottenlund, illustrationer af Artdirector Lis Bruun.


  • AKTUELT

    Hvad hjælper mod rynker?

    De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

    Selvbruner godt eller skidt

    Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

    Kan man spise sig fra...

    De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

    Den sidste antibiotika mur...

    Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

    Sygdomme på udenlandsrejsen

    I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...