Isoterapi danner sammen med Nosodeterapi en særlig gruppe homøopatiske lægemidler, som kaldes Bioterapier. De er som regel fremstillet på basis af mikrober, patologiske sekreter eller reaktionsstoffer. De sidste kaldes overvejende for Nosoder, og er ofte fremstillet på basis af stoffer som vi kan blive forgiftet af.
Isoterapi er en form for homøopati, der stammer helt tilbage fra Hipokrates (460- ca. 377 f K.). Langt senere skrev Paracelsus (1493 - 1541) i sit Compendium Philosophiam: " Gift nedsvælget af et menneske er dødelig medmindre organismen kan finde en anden gift til at bekæmpe den med." Af nyere forskere kan nævnes Herning omkr. 1831, Collet omkr. 1889.
Isopati er baseret på en ætiologisk analogi. Det vil sige at man behandler med de samme virkemidler, som har fremkaldt sygdommen, men i homøopatisk fortynding.. Isoterapi kan ikke fremkalde sygdommen, fordi præparatet er homøopatisk fortyndet (se under Homøopati) og indeholder ikke direkte smittekim eller døde bakterier. Dette er i modsætning til vaccination, hvor man indgiver en lille smule levende eller døde bakterier, svampe eller virus.
Disse lægemidler anvendes til at behandle patienter med en lang række forskellige lidelser. Her kan nævnes i flæng: Virus- svampe- og bakterieangreb eller / og skader herefter; fx. dannelse af arvæv i leveren efter Ebstein Barr virus (kyssesyge). Desuden madforgiftninger og mange andre forgiftninger og forureninger af kroppen . DET SKAL HER UNDERSTREGES, AT AKUTTE LIVSTRUENDE FORGIFTNINGER BEHANDLES IKKE MED DISSE MIDLER FØR ALMINDELIG LÆGEBEHANDLING ER AFSLUTTET OG PATIENTEN ER UDEN FOR LIVSFARE!!!
Symptomerne på disse lidelser kan være mange fx: mave-tarmlidelser i form af diarre, forstoppelse luft i maven, smerter, ildelugtende afføring. Eksem og andre hudlidelser, led- og muskelsmerter, hovedpine, migræne og andre smertetilstande, luftvejslidelser m.m.
Denne gruppe lægemidler bruges overvejende af alternative behandlere: biopater, heilpraktikkere og nogle homøopater.
|
