Infektionsmedicin (infektionssygdomme)

Dato: 14. oktober 2003
http://sundhedsguiden.dk/media/101/images/s.gif

Søg efter infektionsmedicin. Få mere viden om infektionssygdomme. Hvordan behandles infektionssygdomme. Beskrivelse og informationer om infektionssygdomme og medicin.


Infektionsmedicinen inkluderer alle de sygdomme, der er forårsaget af virus, bakterier, svampe og parasitter.

Infektionsmedicinen inkluderer alle de sygdomme, der er forårsaget af virus, bakterier, svampe og parasitter.


Infektionsmedicinerens uddannelse


Speciallægen i infektionsmedicin har efter medicin- og turnusuddannelsen brugt endnu mindst syv år på at uddanne sig: To års introduktionsuddannelse og to år i en undervisningsstilling. Har desuden været ansat som 1. reservelæge på en afdeling for infektionsmedicin gennem tre år, arbejdet på laboratorium og gennemført kurser i tropemedicin.


Sygdomme


Listen af infektionssygdomme er næsten uendelig. Den strækker sig fra let hoste og influenza til den hastigt forløbne meningitis med dødelig udgang. Infektionsmedicineren søger at identificere mikroben, finde dens svaghed (hvilken type antibiotikum slår den ihjel?) og naturligvis behandle patienten. Nogle enkelte eksempler følger her:

Mononucleosis (kyssesyge) skyldes Ebstein-Barr-virus. Sygdommen rammer især unge voksne og går almindeligvis i sig selv efter 2-3 uger. Af og til opstår alvorlige komplikationer.

Influenzaepidemier opstår med 1-3 års mellemrum. Man kan vælge at vaccinere udsatte grupper.

Typisk lungebetændelse rammer ofte ældre patienter, det skyldes bakterier og kan derfor behandles. Atypiske lungebetændelser rammer yngre patienter og er sværere at have med at gøre.

Meningitis er livsfarligt og kan skyldes både bakterier, virus og svampe.
Herpesinfektion kan præsentere sig som akut sygdom eller være noget tilbagevendende, f.eks. i form af forkølelsessår.

Børnesygdommene med almen utilpashed, feber og hududslæt hører almindeligvis hjemme hos den praktiserende læge.

Endelig bør de eksotiske sygdomme nævnes. Det sker jævnligt, at personer, som har rejst rundt i den tredje verden, pådrager sig sygdomme, vi ikke kender til herhjemme. Det gælder f.eks. tuberkulose, malaria og sovesyge.


Behandling


Som hovedregel gælder det, at man kan behandle bakterie-, svampe- og parasitinfektioner med antibiotika (f.eks. penicillin), mens virusinfektioner må klares af kroppens eget immunforsvar. Den bedste mulighed for at komme virusinfektioner til livs er således ikke ved at behandle sig ud af det, men derimod ved at vaccinere. Det er baggrunden for, at vi i Danmark har et omfattende vaccinationsprogram, hvor børn tilbydes vacciner mod difteri, polio, stivkrampe, mæslinger, røde hunde og fåresyge. Desuden vaccinerer man mod nogle bakterieinfektioner: kighoste og en særlig form for meningitis.

Et af de nyere områder er HIV/AIDS-behandlingen. En vaccine er man endnu ikke kommet frem til, men er en patient først inficeret, kan man nu i mange tilfælde holde sygdommen nede med dyr medicin.