Fagbeskrivelse for Hypnose og Hypnoterapi

Dato: 20. december 2004
http://sundhedsguiden.dk/media/101/images/Sundhedsfagbogen/Fagbeskrivelser/hypnose_3_resize.jpg

Find din hypnotisør i dit lokalområde. Søg efter hypnotisører. Få mere viden om hypnoterapi. Hvordan behandler en hypnotisør. Beskrivelse og informationer om hypnose og hypnoterapi.


Af Jacob Strachotta, www.jacobstrachotta.dk

Behandling med hypnose går efter at arbejde direkte med en persons underbevidste og ubevidste sind og derigennem påvirke følelser, tanker og adfærd.

I dag ved man, at mange af de ting som et menneske føler, tænker og gør er styret af både det bevidste og det ikke-bevidste (altså det underbevidste og de ubevidste processer). Så mange ting foregår i virkeligheden uden for vores bevidste tænkning.

At gå i hypnose er en dagligdags forteelse som mange oplever i hverdagen som en slags passiv hypnose - det at falde i staver er fx en passiv hypnose. Det at køre i bil på motorvejen og et øjeblik være bevidst "væk" men stadig være i kontrol er ligeledes passiv hypnose.

Når man bliver hypnotiseret er tilstanden den samme, men nu er der en AKTIV underbevidst kommunikation mellem den der bliver hypnotiseret og den der hypnotiserer. Dette gør at mange ting omkring personens tanker, følelser, holdninger, overbevisninger og adfærd kan transformeres med klientens samtykke. Og - ingen kan hypnotiseres imod deres egen vilje.

En generel regel er at alle, der har tillid til den, der skal hypnotisere og kan koncentrere sig om at tælle fra 1-10, har koncentration nok til at kunne hypnotiseres. Dog findes der undtagelser. Børn fra ca. 6 år afhængig af modenhed kan hypnotiseres. Normalt vil hypnoterapeuter ikke arbejde med psykotiske, udviklingshæmmede eller stærkt paranoide mennesker.

Der findes to typer af behandlere indenfor hypnose verdenen.

En hypnotisør er en person,, som kan etablere den nødvendige tillid, der tillader en person at lade sig hypnotisere. Hypnotisører anvender sig ofte af suggestion (forslag) som redskabet til at lave positive forandringer i en persons tanker, følelser og adfærd.

De senere 10 år er der sket en stor udvikling på hypnose området. Og det har gjort, at man faktisk nu bruger hypnosetilstanden som den tilstand man "parkerer" personen i, mens arbejdet med at forandre personen sker.

Trancedybde har stor betydning for, hvor varig forandringen er. Der er ikke nogen bestemt målestok man kan forholde sig til, da trancedybde afhænger meget at den tillid der skabes mellem klient og den der hypnotiserer. Ligeledes har det også stor indflydelse at al frygt omkring, hvad der skal ske og hvordan hypnose virker, er fjernet før sessionen.

Ved den rigtige trancedybde skabes der varige forandringer og gamle negative følelser, svigt, uro, sorg, skam, vrede eller andet vil blive opløst en gang for alle og person vil opleve det  som en blokering, der er forsvundet. Når hypnose bliver brugt - og med den rette trancedybde - virker terapien med en faktor, der er 10 gange hurtigere end ved bevidst kommunikation med klienten.

En hypnoterapeut er en hypnotisør, som udover at kunne hypnotisere og give suggestioner også kan arbejde terapeutisk under hypnose. En hypnoterapeut benytter sig af mange terapeutiske redskaber, som allerede er "opfundet" for at lave en følelsesmæssig ændring i klienten. På den måde kan en hypnoterapeut introducere hypnogestalt, indre barn terapi, parts terapi, partsmægling, sorgterapi, kognitiv psykologi, adfærdsregulerende terapier, forestillings teknikker m.v.

En hypnotisør og hypnoterapeut diagnosticerer ikke, men udfører et interview, der hjælper til at klarlægge, hvad klienten oplever problemet som og hvordan klienten gerne vil have det, når problemet ikke er til stede.

En behandling med hypnoterapi varer ved en professionel hypnoterapeut (en der arbejder med hypnose hver dag og lever af det) omkring 1-1 1/2 time. Hypnoterapi er langt mere effektiv mod problemets kerne - årsagen - end ved kun at benytte suggestiv hypnose mod symptomet i 10-15 min. som man gjorde i gamle dage, En metode, som  enkelte hypnotisører stadig benytter.

Nedenstående er en liste over nogle af de områder, hvad en hypnoterapeut normalt vil kunne hjælpe med. Der kan forekomme afvigelser fra nedenstående og du bør checke med den hypnoterapeut du ringer til, om hvad deres kompetence område er:

  • Angst, angst for angsten og præstationsangst

  • Tilbageholdenhed, generthed

  •  Psykisk betinget allergi og astma

  •  Alle slags fobier

  •  Skræk for rum, tandlæge,  fly,  eksamen,  insekter, mørke, nåle o.lign

  •  Smertelindring, migræne,  hovedpine

  •  Stammen

  •  Hudproblemer, eksem (psykisk  forårsaget)

  •  Afvænning, dårlige  vaner, neglebidning

  •  Rygeafvænning

  •  Stress, uro,  nervøsitet,  "ondt i livet", tics.

  •  Sengevædning

  •  Søvnbesvær

  •  Impotens og relaterede  (psykisk forårsaget)

  •  Spiseforstyrrelser, vægtkontrol

  •  "ked-af-det-hed", usikkerhed, modløshed, ensomhed

  •  Mobning, tvangstanker (OCD)

  •  Samlivsproblemer, jalousi,  temperament

  •  Blokeringer ifm. sexlivet

  •  Sorg, traumer, kriser, PTSD

  •  Forbedrede sportspræstationer

  •  Mere gennemslagskraft, handlekraft og initiativ

  •  Mere motivation, energi og udadvendthed

  •  Forbedret koncentration og hukommelse

  •  Forbedrede studievaner

  •  Styrkelse af selvværd, selvsikkerhed og selvtillid

  •  Ludomani og lign. ubevidste styrede indre trang/behov.

Oplistningen er ikke fuldstændig, idet der kan foreligge helt særlige
problemer, som den enkelte  ønsker hjælp til at løse og hvor den
moderne hypnoterapi ligeledes har vist sig som en kraftfuld terapiform.