Healing

Dato: 14. oktober 2003
http://sundhedsguiden.dk/media/101/images/s.gif

Find din healer i dit lokalområde. Søg efter healer. Få mere viden om healing. Hvordan arbejder en healer. Beskrivelse og informationer om healing.

Af Steen Kofoed, Healerskolen.
www.healerskolen.dk


"Der er nogle, der ikke vil opleve noget overhovedet under en healing. Mange tror, at man vil opleve en masse ved en god healing. Men det handler ikke om det synlige produkt, derimod om hvordan du får det på længere sigt. Der er ikke to healinger, der er ens."

Årsagen


Ubalance opstår ved, at vi ikke får bearbejdet vores oplevelser. Vi har måske for travlt, eller vi tør ikke kigge på de til tider ubehagelige følelsesmæssige ting, der opstår i os. Vores underbevidsthed er vores ven, den hjælper os til at "opleve" det, vi møder, så nogle oplevelser bliver gemt til "bedre" tider. Hvis en oplevelse får lov til at sidde længe, uden at vi tager os af den, så signalerer den på forskellig vis sin eksistens. Det kan være ved følelsesmæssig ubehag eller ved sygdom.

Det, som før var en ven, bliver nu til en form for fjende. Oplevelsen, vi eksempelvis har gemt af vejen seks år tidligere, begynder nu at begrænse os i vores daglige liv. Den begynder at styre os - til ikke at komme i kontakt med den. Den får sit eget liv, og den prøver på alle måder at kæmpe for sin eksistensberettigelse.


Hvordan


Umiddelbart ser det ud til, at der findes mange forskellige former for healing. Man kan dele det op i to kategorier:

A. Hjælpemidler
B. Arbejdsområde

A. Healeren kan bruge forskellige remedier:
Klokker, Dufte, Fjer, Musik, Danse, Røgelse, Krystaller, Ben, Trommer, Lyde osv.

Healeren bruger disse ting for at støtte sin koncentration og/eller for at skabe en speciel energi, der skal være til stede under arbejdet.

B. Kan opdeles i 5 områder:
Healeren lægger sine hænder fysisk på kroppen.
Bevæger og/eller lægger sine hænder lige uden for kroppen.
Healeren bruger sin tanke som styrende redskab for, hvor energien skal hen, og hvordan den skal se ud.
Healeren skaber kanalen (tankemæssigt), hvor igennem energien kan strømme, og giver så meget slip på sin egen tankevirksomhed som muligt.

Fjernhealing er, når klienten og healeren ikke er i samme rum. Fysisk afstand betyder ikke noget for videregivelse af healing.


Virkningen


Healing skaber balance, som gør, at ubalancen kan blive tydeliggjort. Det betyder, at tingene kan blive frigjort og løst på den enkeltes præmisser.

Healing er ubetinget kærlighed. Et stærkt lys der bryder igennem sindets kringlede mønstre og kroge. Healing gør det muligt for den enkelte selv at få kigget på, hvad der måtte ligge gemt af vejen.


Forskellighed


Forskellige healingsteknikker har efterhånden, som mennesker har taget patent på universelle teknikker, fået forskellige navne.

Healing benævnes bl.a. som:



  • REIKI
  • BODY HARMONY
  • MENTAL
  • SPIRITUEL
  • CHAKRA
  • SPIRAL
  • MESTER
  • KROPS
  • UNIVEREL


    Fælles:



  • at det er kanalisering af udefra kommende energi, fra noget større.
  • at der bliver arbejdet udfra et holistisk menneskesyn.
  • at der i de fleste tilfælde bliver arbejdet med chakraerne, indirekte eller direkte.


    Bevidsthed


    Mennesket består af energi i forskellige lag/vibrationer. Disse lag kalder healeren, startende fra det der vibrerer langsomst; fysisk legeme,
    æter-/energilegeme, astral- /følelseslegeme, mental- /tankelegeme og det åndelige legeme. I disse forskellige legemer er der forskellige organer. De organer, der sidder i henholdsvis energi-, følelses- og tankelegemet, kaldes chakraer/centre. Disse centre har forskellige opgaver, ligesom vores organer i kroppen har.


    Energien


    Healere kalder energien Universet, Altet, Gud, Lyset, Forsynet, ubetinget kærlighed m.m. Det er det samme, vi alle snakker om. Alt efter healerens verdensbillede og tro, bærer healerens arbejde og terminologi præg af dette. Der er ikke noget, der er mere rigtigt end noget andet. Det er en følelsessag.


    Vigtigt


    Husk altid selv at mærke efter, om det, der foregår hos healeren, er rigtigt for dig. Det du mærker indeni dig, må du tro på. I princippet er det ikke godt at gå jævnligt hos en healer i flere år, da man nemt kommer til at lægge ansvaret for sit liv over på healeren. Husk at du selv skal leve dit liv.

    Mennesket er selv ansvarlig for sit eget liv. Det kan gøre sig selv syg, og det kan gøre sig selv rask. Healeren hjælper til med at skabe balance i de forskellige lag af bevidstheden, så klienten selv løser sine problemer - fysisk eller psykisk.

    Det er svært at sige hvem, der er en god og hvem, der ikke er en god healer. Det er som regel meget individuelt, én er god for en og ikke så god for en anden. Lyt til anbefalinger men mærk samtidig selv efter, om han/hun er rigtig for dig.


    Kærlighed


    Næsten alle kan lære at heale, men det er ikke alle, der skal arbejde med det. At lære at heale tager 10 minutter. At lære at blive healer tager år. Nogle gør det bare og gør det godt. Andre går på skole i årevis og gør det ikke så godt. Der er altid undtagelser i livet, heldigvis.

    Generelt vil du være mere sikret som klient, hvis du bruger en healer, der har en flerårig træning og undervisning bag sig. Hvem vil du umiddelbart føle dig mest tryg ved, hvis din bil er gået i stykker? En der har taget aftenskoleundervisning i "Sådan ser motoren ud" eller en uddannet mekaniker med flere års træning?


    Hvad kan der ske under og efter en healing?


    Skemaet nedenunder er lavet for at berolige og bringe forståelse for, hvad der kan ske under og efter en healing.

    Der er nogle, der ikke vil opleve noget overhovedet under en healing. Mange tror, at man vil opleve en masse ved en god healing. Men det handler ikke om det synlige produkt, derimod om hvordan du får det på længere sigt. Der er ikke to healinger, der er ens.


    Gode råd


    Kom altid upåvirket til en healing. Det er godt at drikke masser af vand efter en healing. Undlad, hvis det er muligt, at drikke alkohol eller tage euforiserende stoffer, tre uger før og efter en healing. Husk at lytte til din krop. Hvis du er i tvivl om noget så kontakt din healer. Husk (hvis du er syg) altid at kontakte din egen læge.