Hæmatologi (blodsygdomme)

Dato: 14. oktober 2003

Find din hæmatolog i dit lokalområde. Søg efter hæmatologi. Få mere viden om blodsygdomme. Hvordan behandler en hæmatolog. Beskrivelse og informationer om blodsygdomme.


Hæmatologi er læren om blodet og dets sygdomme.


Hæmatologens uddannelse


Efter grunduddannelsen gennemgår kursisten et forløb på ca. syv år. To år på en afdeling for intern medicin i en såkaldt introduktionsstilling, efterfulgt af to år i en uddannelsesstilling med tilknyttet postgraduat tutor. Dertil kommer tre år på hæmatologisk afdeling i en 1. reservelægestilling og et halvt års laboratorieuddannelse.


Hæmatologiske sygdomme


Blodet består af væske, kemiske stoffer og celler. Der er tale om forskellige celler, idet nogle (de røde blodlegemer) transporterer ilt og kuldioxid, mens andre (de "hvide" blodceller) er en del af kroppens immunforsvar. Andre igen (blodpladerne) har den funktion at sørge for at lukke huller i karsystemet ved hjælp af små propper.

Der er forskellige organer tilknyttet blodet. Under fostertilværelsen dannes blodcellerne i leveren og i milten, hos den voksne dannes de i den røde knoglemarv. Til gengæld får milten så den opgave at være med til at bekæmpe infektioner og tjene som lager af pensionerede røde blodlegemer. I brislen og i lymfeknuderne modnes de hvide blodceller (lymfocytterne).

For at forstå baggrunden for mange blodsygdomme må man gøre sig klart, at alle blodcellerne stammer fra en enkelt stamcelle. Denne deler sig og modnes, og der findes derfor i knoglemarven flere forskellige cellelinier, som alle har deres udspring i en enkelt stamcelle.

Hvis stamcellen bliver syg, er det således alle blodcellerne, der bliver ramt. Dvs. at man kan få anæmi ("blodmangel"), eller ofte få infektioner og have let ved at bløde (kan vise sig ved en øget mængde blå mærker i huden). I andre tilfælde er det kun en enkelt cellelinie, der rammes, og afhængig af hvilken fremtræder symptomerne.

To almindelige diagnoser, som delvis lader sig forklare af ovenstående, er leukæmi og lymfom. En anden almindelig diagnose er anæmi, som kan skyldes jernmangel.


Behandling


Behandlingen er oftest medicinsk. Ved leukæmi og lymfom giver man kemoterapi. Ved jernmangelanæmi, opstået på grund af f.eks. blødning, kan der - efter at årsagen er klarlagt og behandlet - indgives jern.


AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...