Cellcare/3A-terapi

Dato: 14. oktober 2003

Find din cellcare terapeut i dit lokalområde. Søg efter cellcare terapeut. Få mere viden om cellcare terapeut. Hvordan behandler en cellcare terapeut. Beskrivelse og informationer om cellcare terapi.


"Teknikken i sig selv er baseret på velkendte fysiske principper, mens fortolkningen af resultaterne bygger på John F. Wetling´s interesse for og arbejde med akupunktur og homøopati. Navnet 3A-Terapi, hvor 3A står for Adgang til Aktiv Aktivering."

Den terapeutiske behandling, der beskrives i det følgende, er baseret på en bestemt healingteknik, hvor en strøm gennem legemet fremkalder en meget kraftig virkning, der hidtil ikke har været anvendt helsemæssigt.

Teknikken i sig selv er baseret på velkendte fysiske principper, mens fortolkningen af resultaterne bygger på min interesse for og arbejde med akupunktur og homøopati, og jeg har givet behandlingen navnet

3A-Therapi

hvor 3A står for

Access to Active Activation



Adgang til Aktiv Aktivering. Den første del af denne artikel vil give en forklaring af baggrunden for 3A-Terapien.

Grundlæggende fysiske størrelser


For at forklare, hvorfor jeg tror, at homøopati og akupunktur har healingeffekter, er det nødvendigt først at indføre nogle grundlæggende fysiske størrelser.


Luftioner


Vi kommer til at tale en hel del om luftioner (eller atmosfæriske ioner), men for at forklare deres natur og egenskaber er vi nødt til starte med atomer og molekyler.

Alt stof, hvad enten det er fast, flydende eller luftformigt er opbygget af atomer eller små klynger af atomer, som kaldes molekyler. Et atom består af en kerne og en skal. Kernen er opbygget af to slags partikler, neutroner og protoner. Neutronerne har ingen elektrisk ladning, de er neutrale. Protonerne har en positiv ladning, den mindste der kan eksistere, en såkaldt (positiv) elementarladning.

Skallen er opbygget af elektroner, som hver har en negativ elementarladning. Ordet "skal" må ikke tages for bogstaveligt; det drejer sig snarere om et område, hvor der er størst sandsynlighed for at finde elektronerne.

Et "normalt" atom har det samme antal protoner og elektroner, og er derfor udadtil neutralt, dvs. virkningerne af den positive ladning på kernen og den lige så store, men modsatte ladning på elektronerne ophæver hinanden set udefra.

Atmosfærisk luft består hovedsageligt af kvælstof, 80 %, og ilt, 20 %. De korrekte betegnelser er nitrogen og oxygen, men de gamle betegnelser hænger stadig ved.

Et kvælstofmolekyle består af to kvælstofatomer, der hver har 7 elektroner omkring kernen. Et iltmolekyle består tilsvarende af to iltatomer hver med 8 elektroner omkring kernen. Hvis en passende mængde energi afleveres til et kvælstof- eller iltmolekyle kan det ske, at en elektron bliver slået løs, og molekylet har da én overskydende positiv ladning. Dette ladede molekyle kaldes en positiv elementarion. Den vil hurtigt tiltrække et antal, måske 10-12, vandmolekyler og danne en lille klynge, som er det man kalder en positiv luftion.

Elektronen, som blev slået løs, vil bevæge sig imellem luftens molekyler, og hvis ionen støder på et iltmolekyle, er det sandsynligt, at den hæfter sig ved dette og danner en negativ elementarion. Man siger, at ilt er elektronegativt, hvis elektronen støder på et kvælstofmolekyle, er det mest sandsynligt, at den bare springer tilbage. Kvælstof siges at være elektropositivt. Den negative elementarion (et enkeltladet iltmolekyle) vil også tiltrække et antal, måske 8-10, vandmolekyler og danne en klynge, som er det, vi kalder en negativ luftion.

En negativ luftion, eller bare en negativ ion, indeholder derfor mest sandsynligt et (negativt ladet) iltmolekyle, mens en positiv ion kan indeholde såvel et (positivt ladet) ilt- som kvælstofmolekyle.

Den energi, der er nødvendig for at slå elektronen løs, vil i fri luft som regel komme fra naturlig radioaktiv stråling, og da sådanne processer foregår overalt, vil der altid være ioner i vore omgivelser.

Skønt produktionen af ioner på et givet sted er nogenlunde konstant kan koncentrationen af ionerne variere ganske betragteligt med tiden på grund af variationer i den lokale luftforurening.

Ioner, positive såvel som negative, er tilbøjelige til at hæfte sig på næsten alle slags partikler i luften, som røg, støv osv. og dermed ophører de med at eksistere som ioner. Der er gennemført mange undersøgelser, der viser denne sammenhæng mellem ionkoncentration og luftforurening. Næsten lige siden eksistensen af ioner blev påvist for ca. 100 år siden, er det mange gange blevet foreslået, at ionerne i luften skulle have indflydelse på folks helbred og velbefindende.

Specielt har det ofte været hævdet, at et overskud af negative ioner var ønskværdigt. Nogle forskere mener at have fundet, at astmapatienter får forbedret lungefunktion, når de opholder sig i et rum med et overskud af negative ioner. Andre, lige så anerkendte forskere finder ikke dette. Det skal i denne forbindelse også nævnes, at mange såkaldte ioneksperimenter har været udført uden den nødvendige hjælp og vejledning af ionfysikere.

Der er efter min bedste overbevisning ingen tvivl om, at luftioner på den ene eller anden måde påvirker og vekselvirker med vores liv. Vi ved bare ikke præcis hvordan. I hvert fald ikke endnu. Der er imidlertid, udover selve ionerne, en anden luftelektriske størrelse, som i en vis udstrækning synes at være blevet overset, når man taler om ionerne.


Det er det luftelektriske felt


I luften, i det mindste udendørs eksistere der et elektrisk felt, hvilket sagt lidt simpelt betyde, at ionerne ikke bare svæver rundt i luften, men har en tilbøjelighed til at slå sig ned på emner, som er nogenlunde jordledet. Hvis nogle af disse ioner lander på huden af en person, vil de bliver neutraliseret, dvs. afgive deres ladning, hvilket vil forårsage en (meget svag) strøm i personen.


Atom model


Det skal også lige nævnes, at den primitive model af et atom, der her er beskrevet, med en fast kerne og elektroner i veldefinerede baner omkring kernen, for længst er forladt af fysikerne for mere komplicerede begreber i den såkaldte kvantemekanik, hvor både kernen og elektronerne er abstrakte størrelser, der vekselvirker med hinanden gennem energifelter.


Homøopati


Homøopati er et healingsprincip, der blev indført af tyskeren Samuel Hahneman, der i 1796 formulerede similaritetsprincippet:

Similia similibus curantor

Eller lidt løst oversat:
Med lige skal lige helbredes

Homøopati er baseret på det princip, at et stof, som i store doser kan fremkalde en sygdom, kan i meget svage opløsninger kurere samme sygdom. Nogle af de anvendte opløsninger er så svage, at det oprindelige materiale knapt kan spores.

Hahneman formulerede dette som, at fortyndingen aktiverer, hvad han kalder materialets vitalkraft og han tilskriver denne vitalkraft en væsentlig positiv indflydelse på legemet. Hvordan denne virkning faktisk foregår, er der ingen der ved.

Vor arbejdshypotese er, at det er muligt at overføre noget af den indre energi, der er oplagret i felterne mellem elektroner og atomkerner til levende celler og derved fremkalde gavnlige virkninger. I årenes løb har jeg arbejdet med mange homøopatiske præparationer, og de fleste har jeg selv udviklet, og alle der har nogen erfaring i arbejdet med homøopati vil giver mig ret i, at det er vanskeligt i traditionel homøopatisk sammenhæng at finde den bedst egnede præparation for en given lidelse.

Hvis vi har tre forskellige patienter med den samme lidelse kan det meget vel hænde, at vi skal anvende tre forskellige midler.

Kan det nu tænkes, at naturen har sin egen homøopatiske metode, ved hjælp af hvilken en bestemt virkning bliver overført til levende organismer, hvad enten de er humane eller dyriske. Jeg grundlagde mine egne metoder til fremstilling af homøopatiske lægemidler i 1972 med ganske bemærkelsesværdige resultater og få år senere fremstillede jeg de første præparationer, hvor jeg udnyttede luftelektriske virkninger. Disse præparationer viste sig at være lige så effektive som dem, der var fremstillet ved den traditionelle fortyndingsmetode.


Min fejlagtige opfattelse


Det var på daværende tidspunkt min opfattelse, at de luftelektriske virkninger var forårsaget af vekselvirkningen mellem luftioner og den væske, jeg anvendte, og jeg arbejdede i lang tid ud fra denne fejlagtige hypotese.

De helbredelsesmetoder, jeg har arbejdet med falder alle indenfor området "alternativ helbredelse", og selv i dag er det med et sådant udgangspunkt vanskeligt at få den etablerede sundhedssektor i tale.

Men i de dage var det endnu vanskeligere. Blot at opnå forståelse for betydningen af en sund og varieret kost med masser af grøntsager var vanskeligt. Det var at tale for døve ører at omtale begreber som vitalkraft og luftioners indflydelse. Hertil kommer, at jeg ikke er naturvidenskabeligt uddannet, så der var ikke mange, der gad høre på mig, så jeg lagde mine ideer i en fremtidsskuffe.

De nedenstående forklaringer og synspunkter er præget af mit samarbejde med en ung cellebiolog ikke mindst af mange diskussioner med og venlige forelæsninger af dr. Techn. Niels Jonassen, som er specialist i statisk elektricitet og luftioner. I dag ved jeg, at jeg tilbage i 1972 var på sporet af en helt rigtig metode, men at jeg tog fejl i min antagelse, at de gode resultater skyldtes luftionerne som sådan.

Den "vitalkraft", der tales om i homøopati er ens for alle stoffer og kan overføres via luftelektriske processer.

Sådanne processer er yderligere grundlaget for funktionen af akupunktur.


Akupunktur


I traditionel akupunktur anvendes meget tynde nåle til indførelse i specielle akupunkturpunkter, eller blot akupunkter, for at nå specielle energibaner i kroppen. I nogle tilfælde føres nålen kun ganske lidt ind i huden, og patienten mærker ikke noget særligt, mens nålen i andre tilfælde føres længere ind for at påvirke en nervebane. I disse tilfælde vil patienten ofte mærke et mindre "elektrisk stød". Begge metoder kan benyttes ved behandling, og ved den dybe indføring kan der desuden opnås en bedøvende/blokerende virkning.

Det har været foreslået, at akupunkterne afgiver elektriske signaler, og at visse punkter afgiver stærkere signaler end andre, og at det især er disse punkter, som anvendes ved behandling. Man bruger ofte udtrykket at være i balance. Videnskabeligt set betyder det som regel at have lige store "mængder" af en positiv og negativ størrelse.

I de fleste teorier for naturhelbredelse opererer man med den antagelse at den syge person på den ene eller den anden måde ikke er i balance. Kunne man nu forestille sig, at denne ubalance betyder, at de elektriske spændinger eller potentialer af akupunkterne ikke er i ligevægt.

Da et menneske (og for sags skyld også et dyr) grundlæggende er en elektrisk leder, ville det ud fra et primitivt synspunkt synes indlysende, at en sådan neutralisering altid ville finde sted. Det er nu min teori, at de ladninger, vi modtager fra luftionerne, der lander på huden, bidrager til en sådan neutralisering. Dette stemmer også med den teori, som visse akupunktører fremfører, at indsættelsen af nåle forårsager en spændingsudligning.

Jeg har personligt oplevet mange meget overbevisende reaktioner på akupunkturbehandlinger, og dette er årsagen til at jeg har forsøgt at beskrive, hvorledes jeg tror, akupunktur virker.

Lad os for et øjeblik tænke på homøopati igen.


De homøopatiske lægemidler, som jeg har arbejdet med er så stærkt fortyndede, at næsten intet af det oprindelige materiale er til stede. Det homøopatiske udtryk er, at kun stoffets vitalkraft er tilbage.

Kan det nu tænkes, at et lignende begreb er virksomt, når akupunktur anvendes. Vi har her det problem, at vi ikke præcist kender den fysiske natur af disse begreber, og derfor også har vanskeligheder med, hvad vi skal kalde dem.

Det er fristende at tale om energier, men jeg erkender, at der ikke er tale om energi i den strengt naturvidenskabelige betydning, så jeg har valgt det engelske ord

force

, som direkte oversat blot betyder kraft, men her skal det fortolkes som en effekt, som kan starte eller vedligeholde en helbredende virkning i menneskers og dyrs organismer.

Og dette er efter min mening den måde vi skal se på akupunktur og finde årsagen til virkningen.



Lad os lige repetere:


Ordet akupunktur betyder "indsættelse af nåle". Nålene indsættes i "akupunkter", når huden udsættes for et elektrisk felt, vil ioner lande på huden og afgive deres ladning, og det er sandsynligt, at denne effekt er størst, når processen foregår i et akupunkt. Når en nål indsættes i huden, vil den deformere det elektriske felt og derved tiltrække ionerne. Ionerne vil forårsage en strøm til legemet, og det synes som om denne strøm udløser en force, som er med til at opbygge legemets modstandsenergi. Denne "energi" bliver oplagret i kropsvæsken, der fungerer som et batteri, der langsomt afgiver energien til cellerne. Men batteriet skal stadig oplades, hvilket sker gennem vekselvirkningen med de luft-elektriske parametre, elektrisk felt og luftioner. Ingen kender den nøjagtige, fysiske natur af disse fænomener, men det er efter min opfattelse de samme fænomener, der er virksomme i stærkt fortyndede homøopatiske lægemidler.

En nål, der indføres i huden på et menneske eller dyr, vil forøge den elektriske strøm, der fremkaldes af luftioner i et elektrisk felt. Strømmen vil have en gavnlig virkning, der synes at svare til hvad der sker ved behandling med stærkt fortyndede homøopatiske præparater.



Delvist baseret på samarbejdet med den unge cellebiolog og de mange diskussioner med dr. Niels Jonassen mener jeg, at det er lykkedes mig, i hvert tilfælde i et vist omfang, at demonstrere min teori om ligheden og sammenhængen mellem akupunktur og homøopati.

3A-terapi kan anvendes ved enten

direkte

eller

indirekte

behandling.

3A-Terapi


Den direkte 3A-Terapi kan sammenlignes med den måde, hvorpå vi påvirkes gennem den naturlige terapi fra de luftelektriske processer som vor organisme udsættes elektrisk for, og er således også beslægtet med akupunkturprincipperne.

For at kunne behandle med den direkte metode skal man anvende et apparatur, der kan simulere naturlige atmosfærisk elektriske betingelser, men apparaturet skal samtidig være så effektfuldt, at det kan korrigere en ubalance i de organiske systemer, der skal behandles.

Et sådant udstyr er

EWAB 4040


EWAB 4040 producerer positive og negative luftioner i lige store antal. Dette gøres ved at udsætte luften for et kraftigt elektrisk felt. Det er teknisk set meget let at vælge om man vil eksponere en organisme for en bestemt slags (polaritet) af ioner eller evt. begge polariteter. Naturen diskriminerer ikke, men udsætter normalt mennesker for begge polariteter af ioner, og i næsten samme koncentrationer.

Det er nu min ide, at det er ladningen (eller strømmen), der bliver afleveret til legemet af ionerne, der afsætter den helbredende "kraft", og det er derfor formålet at konstruere et apparat, der kunne sende en strøm til og gennem legemet, positiv eller negativ. Dette kan gøres med apparatet

EWAB 4040

fra hvilket en negativt ioniseret luftstrøm rettes mod en person (eller et dyr).

Det skal understreges, at jeg ikke betragter dette som en ion- men som en strømbehandling, selv om strømmen bæres til målet af luftionerne.

For at ioniseret luft kan udløse en strøm gennem kroppen, er det nødvendigt at patienten er forbundet til instrumentet ved hjælp af en håndledsrem, den såkaldte ABR-rem (Active Body Receptor).

Hvis dette undlades kan resultatet blive en nettoopladning af patienten, hvilket kan bremse yderligere overførsel af ladninger fra ionerne til legemet. Laboratorieforsøg (se senere) viser, at det er strømmen gennem legemet snarere end ionerne, der rammer huden, som fremkalder den ønskede og gavnlige effekt. Det er derfor i princippet ligegyldigt om man anvender negative eller positive ioner. Når negativ ionisering alligevel anvendes i EWAB 4040 skyldes det delvis det subjektive indtryk, at en ?brise? af negativt ioniseret luft føles mere behagelig end hvis luften er positivt ioniseret. Den tekniske beskrivelse af EWAB 4040 og dets anvendelse ved direkte 3A-Terapi vil blive givet senere i denne oversigt.


Cellebiologen og fysikeren


Det var i foråret 1997 at jeg indledte samarbejdet med den unge cellebiolog. Det blev ret hurtigt fastslået, at en 3A-terapeutisk behandling af levende celler suspenderet i en væske af lignende art som en kropsvæske, havde en meget positiv effekt. Dr. Jonassen var meget behjælpelig med råd vedrørende den yderst delikate måleteknik. Det er imidlertid vanskeligt nøjagtigt at bestemme den mest effektive ionstrøm til en given celle suspension på grund af forskelle i cellernes koncentration og deres reaktion på behandlingen. Det ville derfor være ønskeligt at finde en alternativ metode. Dette er hvad jeg har gjort med:


3A-Terapi


Ved den indirekte behandling behandles væsken, før cellerne "tilsættes". Vi har fundet, at når cellerne indføres i den behandlede væske, vil "syge" celler hurtigt blive raske, og normale celler vil have mindre tilbøjelighed til at blive "syge".

I begyndelsen af disse forsøg brugte vi en ionisator, der producerede negative ioner, som ramte væskeoverfladen, og den totale strøm gennem væsken blev styret og målt. Imidlertid blev dr. Jonassen ved med at hævde, at de effekter vi fandt måtte skyldes strømmen gennem væsken, uafhængigt af, hvordan denne strøm blev fremkaldt.

Ved hans hjælp fik vi konstrueret en opstilling, hvor strømmen gennem væsken fra et specielt sæt elektroder let kunne måles og varieres over et stort område af strømværdier. Vi fandt igen de samme positive resultater på cellerne, når de blev anbragt i den strøm-behandlede væske, hvilket igen understøttede ideen om, at det var strømmen snarere end ionerne, som fremkaldte den gavnlige virkning. Vi kan således overføre den ønskede virkning til væsker på to måder (via ioner eller gennem direkte strøm), og jeg har valgt at kalde metoden for:

CellForce

er basis for

3A-Terapi ved den indirekte metode

og kan bruges overalt på kroppen, udvendig så vel som indvendig, alene eller i kombination med

3A-terapi ved den direkte metode

. Hvorvidt jeg har fundet en fællesnævner mellem homøopati og akupunktur må fremtiden vise, men vore laboratorieundersøgelser viser uden tvivl, at vi har gjort en meget spændende opdagelse.

De foreløbige resultater af forskningen forventes publiceret i 1999.


Benyttelse af 3A-Terapi


For at behandleren kan gennemføre en korrekt 3A-terapeutisk behandling, er det egentlig ingen forudsætning, at vedkommende har en særlig viden om homøopati og akupunktur. Den ønskede effekt fremkaldes automatisk gennem de elektriske processer, når man anvender direkte behandling, og ved anvendelse af CellForce på huden ved indirekte behandling. I en vis forstand er 3A-Terapi en forstærket og accelereret udgave af den naturlige terapi fra de luftelektriske processer, som vi kontinuerligt er udsat for. På grund af den forstærkede påvirkning er det nødvendigt at udføre behandlingen med den største omhu og at sikre, at de retningslinier, der gives for den totale behandlingstid, ikke overskrides. Hvis 3A-Terapi bruges samtidig med andre typer af behandling, skal den samlede behandlingstid tages i betragtning, da de forskellige behandlingstyper evt. forstærker hinanden.


AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...