Alternativ behandling bruges mere og mere
Alternative behandlinger bruges i stigende grad i den vestlige verden, som ellers primært har benyttet biomedicinske behandlinger de seneste hundrede år. Også i Danmark er der sket en markant vækst i forbruget af alternativ behandling, som er fordoblet i perioden fra 1987 til 2000. I 1987 havde ti procent af alle voksne brugt alternativ behandling; i år 2000 gjaldt dette tyve procent. Der findes ingen landsdækkende opgørelser over børns forbrug af alternativ behandling.
Zoneterapi er den alternative behandling, der bruges mest i Danmark. Derefter følger massage/manipulation, naturmedicin, for eksempel homøopati, og endelig akupunktur. I mange af de lande, vi normalt sammenligner os med, er homøopatien og akupunkturen de mest benyttede alternative behandlinger.
Hvad er alternativ behandling?
| Hvem er Laila Launsø |
Artiklen er skrevet af en af pionererne i grænselandet mellem konventionel og alternativ medicin og behandling i Danmark; dr.scient.soc.
Laila Launsø, som er lektor på Institut for Samfundsfarmaci ved Danmarks Farmaceutiske Universitet. Laila Launsø har udgivet adskillige vigtige bøger på sundhedsområdet, og senest tiltrukket opmærksomhed ved udgivelsen i 2001 af bogen "Døre som åbner sig. Om grænseoverskridende læger og farmaceuter i det danske sundhedsvæsen", som Laila Launsø modtog en pris for i 2002. |
Alternativ behandling kan både betragtes som et modspil og et supplement til medicinske behandlinger. Ofte defineres det som behandlinger, der ikke undervises i på universitetet, og som det offentlige sædvanligvis ikke giver tilskud til. Der undervises dog om og i såkaldte alternative behandlinger på universiteter i mange vestlige lande, som for eksempel Frankrig, England, Tyskland og USA, men ikke i Danmark.
Det veksler fra land til land, hvad der opfattes som alternativ behandling, og hvilke alternative behandlinger, der udbydes og primært bruges, er tydeligvis kulturelt betinget og ændrer sig med tiden. For eksempel blev kiropraktik tidligere betragtet som en alternativ behandling i Danmark, men i dag er kiropraktorer autoriserede og kiropraktik er en behandling, som Sygesikringen giver tilskud til. Og mens homøopati er en udbredt og anerkendt behandling i lande som Tyskland og Frankrig, indgår denne behandling ikke i det officielle behandlingssystem i Danmark.
Hvem udfører alternativ behandling?
Alternativ behandling udøves ikke kun af alternative behandlere. Etablerede behandlere og sundhedsarbejdere som læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, farmaceuter og psykologer udøver i stigende grad alternative behandlinger. De alternative metoder anvendes oftest, men ikke altid, uden for det etablerede behandlingsvæsen.
I nogle tilfælde kombinerer behandleren de alternative metoder med etablerede behandlinger. I andre tilfælde erstatter de alternative behandlinger helt eller delvist de etablerede. Det mest typiske er, at den enkelte behandler selv kombinerer forskellige behandlinger. Men i enkelte tilfælde etableres et egentligt samarbejde mellem for eksempel læger og alternative behandlere som akupunktører, klassiske homøopater, zoneterapeuter, healere eller andre. Der findes ikke forskningsbaseret viden, om hvilke betingelser, der giver de bedste resultater for patienterne. Der er derfor stort behov for forskning på dette område.
Overalt i den vestlige verden peger udøvere af alternative behandlinger på, at disse behandlinger kan støtte, forbedre eller erstatte den konventionelle behandling. Men samtidig understreges det, at det ikke nødvendigvis er risikofrit at kombinere etablerede og alternative behandlinger. Konventionelle og alternative behandlinger kan påvirke hinanden og give uventede effekter (såkaldte interaktioner), som både kan være positive og negative. For eksempel er det efterhånden alment kendt at naturlægemidlet perikon, kan nedsætte effekten af p-piller, af hjertemedicinen Digoxin og af astmamedicin med Theophyllin.
Hvem bruger alternativ behandling?
Stigningen i andelen af befolkningen, der har brugt en eller flere former for alternativ behandling inden for det seneste år, findes blandt mænd og kvinder i alle aldersgrupper - men er mest udtalt for 25 til 66-årige. Selvstændige og højtuddannede bruger i dag mest alternativ behandling. Men sådan har det ikke altid været. I 1970erne og 1980erne var brugerne af alternativ behandling oftest mennesker med korterevarende uddannelser.
En tendens er meget tydelig: Der er flere mennesker med langvarig, kronisk sygdom, som bruger alternativ behandling. Det er også således, at jo dårligere mennesker vurderer eget helbred, jo flere af dem har brugt alternativ behandling.
Hvilke motiver har mennesker til at søge alternativ behandling? De motiver, der primært kommer frem, når brugerne selv fortæller, er: utilfredshed med virkninger og bivirkninger af lægemidler, søgen efter andre måder at forstå sygdom og sundhed, og endelig en søgen efter mere individuelle behandlinger. Ofte udvikles og ændres menneskers sygdomsforståelse gennem et sygdomsforløb, og det påvirker deres valg af behandling. Mange efterspørger behandlinger, der giver mulighed for selv at arbejde med i behandlingen og dermed mulighed for selv at være aktiv. Forskellige behandlere og behandlinger giver forskellige muligheder for at være aktiv eller passiv i et behandlingsforløb.
ViFAB
Hvor kan man få viden om virkninger og bivirkninger af forskellige behandlinger? Der er gennemført adskillige undersøgelser af målbare og brugererfarede virkninger af alternative behandlinger så som zoneterapi, akupunktur, homøopati, plantemedicin og healing. ViFABs hjemmeside www.vifab.dk er et af de steder, hvor man kan finde denne type viden. ViFAB står for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling og er en selvejende, uafhængig institution, der administrativt hører under Sundhedsministeriet. ViFAB har til formål at øge viden om alternative behandlinger og deres effekt, samt at skabe dialog mellem sundhedsfagligt personale, alternative behandlere og brugere.
Gode råd
Som bruger er det vigtigt at være opmærksom på hvilke uddannelsesmæssige kvalifikationer og kliniske erfaringer, udøvere af alternative behandlinger har. Dette gælder både, hvis man går til etablerede behandlere som for eksempel læger og fysioterapeuter, eller hvis man går til alternative behandlere. De alternative behandlerorganisationer arbejder i dag på at få etableret en fælles registreringsordning, der skal sikre brugerne adgang til behandlere, der lever op til fastsatte kvalitetskrav.
Før man vælger at gå ind i et behandlingsforløb, kan det desuden være en god ide at forberede sig ved at overveje følgende spørgsmål:
- Vil jeg have flere behandlere til at diagnosticere mit symptom/sygdom, inden jeg vælger behandler og behandling(er)?
- Ønsker jeg at være passiv eller aktiv i et behandlingsforløb?
- Ønsker jeg at gennemføre væsentlige ændringer i min dagligdag i forbindelse med behandling og eventuelt forebyggelse af mit symptom/sygdom?
- Hvad mener jeg vil være den (de) rigtige behandling (er) for mig her og nu?
- Hvad vil jeg have ud af et behandlingsforløb? Hvilke mål vil jeg have med behandlingen?
- Hvilke behandlere /behandlinger er relevante at vælge, givet mit symptom/sygdom?
- Hvilke krav vil jeg stille til behandleren og behandlingerne?
- Hvor mange behandlinger vil jeg acceptere før der skal foreligge behandlingsresultater?
- Hvad koster en behandling, hvad vil et behandlingsforløb koste, og hvad har jeg råd til?
- Hvilke kvalifikationer vil jeg kræve af behandleren med hensyn til uddannelse?
- Hvilke kliniske erfaringer har behandleren med at behandle det symptom, jeg har?
- Hvilke dokumentationer foreligger for virkning og bivirkninger af den/de behandlinger, behandleren anvender?
- Er der gennemført undersøgelser af behandlerens egne behandlinger? Og hvem har gennemført undersøgelserne?
- Vil jeg kombinere forskellige behandlinger, og i så fald hvordan? Vil jeg have behandlernes hjælp til at kombinere?
- Hvad foreligger der af informationer om interaktioner - positive som negative - ved at kombinere forskellige alternative behandlinger og etablerede behandlinger?
Ved at have gennemtænkt spørgsmålene, vil man være bedre rustet til at møde såvel etablerede som alternative behandlere.
Derudover kan det være en fordel, allerede ved første konsultation, at aftale med behandleren, hvor mange behandlinger, der skal til, før I sammen vurderer, om det er hensigtsmæssigt at fortsætte eller stoppe behandlingen. Undervejs er et det en god idé at notere de virkninger og bivirkninger, man oplever. Så har man et godt redskab, når der skal gøres status. |
