Stamcelle håb om udvikling af "levende" led i stedet for implantater

Forfatter: Redaktionen
|
Kilde: Washington University School of Medicine
Dato: 1. august 2016
http://cdn.sundhedsguiden.dk/sportsskader_knoglebrud.jpg

Der er nyt håb for fremtidens gigtpatienter (artrose). – Ved brug af stamceller har forskere været i stand til, under laboratorie forhold, at skabe et levende hofteled som ikke blot udskifter opslidt brusk, men som også blokerer for tilbagevendende gigtsmerter.

Målet er at implantere en perfekt formet bruskkappe om det belastede led inden knoglen er blevet uigenkaldeligt beskadiget. Tab af brusk medfører at knogler gnider mod hinanden og derved nedbrydes med tab af naturlig form og position.

Teknologien forventes at virke for alle led og kan føre til en anden behandlingsform som erstatning for de cirka 17.000 knæ og hofte implantater som indsættes i danske patienter hvert år.

Fællesbetegnelsen gigt dækker over mere end 100 diagnoser og er den mest udbredte kroniske sygdom i Danmark med cirka 700.000 berørte personer jævnfør Gigtforeningen.
De implantater som findes i dag har en skønnet maksimum levetid på 20 år og re-operation traumatiserer leddet yderligere med accelereret nedbrydning og re-operation er kompliceret med meget svingede resultat for patienterne.

Nyt håb for yngre patienter

Gennembruddet giver nyt håb specielt for yngre patienter som ofte rådgives til at vente længst muligt på operation på trods af betydelige smerter og nedsat livskvalitet.

Teknikken anvender et syntetisk bio nedbrydeligt 3 dimensionalt stillads som er formet meget præcist efter patientens eget led baseret på scanning som derefter tildækkes med stamcelle materiale høstet hos patienten typisk fra fedtlaget under huden.

Stilladset er konstrueret som et mønster som muliggør at vævet danner en struktur og form som normalt brusk og da det er baseret på patientens eget væv er der ikke risiko for afstødning.

Gen kodet medicinering i selve leddet.

Forskerne har ydermere genetisk kodet den nye brusk så den afgiver anti-inflamation molekuler når patienten indtager medicin sådan at medicinering med et simpelt anti-inflamationspræparat igangsætter processen. Når medicinering stoppes stopper også den anti-inflamatoriske molekulære effekt.
Den gen-molekulære terapi er vigtig fordi brusken nedbrydes og smerter øges når der inflamatorisk aktivitet i leddet.
Gennembruddet er foretaget ved Washington University School of Medicine i St. Luis, USA og man har også taget levetid og modstandsstyrke overfor tryk med i billedet.

Den dyrkede brusk tåler tryk på 10 gange kropsvægten som er tilstrækkeligt til at patienten kan dyrke motion på normalt aktivitetsniveau.

Behandling måske mulig indenfor få år

Den nye teknologi testes allerede på dyr under laboratorieforhold og forventes at kunne testes på mennesker alerede om 3 til 5 år,

Forskningsresultaterne er offentliggjort den 18. juli, 2016 i “Proceedings of the National Academy of Sciences”.