Kaffe beskytter tilsyneladende mod skrumpelever

|
Kilde: Sundhedsguiden.dk
Dato: 3. marts 2016
http://cdn.sundhedsguiden.dk/pco_faa_det_bedre[1][2016252101465443].jpg

Kaffe som lægeordineret forebyggelse kan være på vej som resultat af ny viden om kaffes gavnlige effekt.

Ny undersøgelser tyder på at kaffe kan knyttes til en reduceret risiko for skrumpelever og at to ekstra kopper kaffe om dagen næsten halverer risikoen for at dø af skrumpelever.

Undersøgelsen og den anvendte metodik er publiceret i tidskriftet Alimentary Pharmacology & Therapeutics.

Forskere fra University of Southampton i England samlede og analyserede data fra ni langvarige undersøgelser omfattende næsten en halv million personer fra 6 lande og fandt at forøget indtag af kaffe ser ud til at reducere risikoen for skrumpelever betydeligt.

Resultatet viser en forbrugssammenhæng mellem forbrug af kaffe og tilfælde af skrumpelever med mindre risiko jo flere kopper kaffe der indtages.

To ekstra kopper kaffe om dagen kan knyttes til en 44% lavere risiko for at udvikle skrumpelever og en næsten 50% lavere risiko for at dø af skrumpelever.

Skrumpelever kan være fatal som følge af leverstop og leverkræft.

Tilstanden udvikler sig når sundt levervæv erstattes med arvæv forårsaget af langvarig skade som følge af virus som hepatitis C og/eller alkohol.

Skrumpelever er en alvorlig trussel mod folkesundheden og resulterer i mange dødsfald.

Danmark er et af de lande i Europa med det højeste antal tilfælde af skrumpelever per indbygger.

Der diagnosticeres cirka 1.500 tilfælde af skrumpelever i Danmark om året og det skønnes at cirka 700 dør af skrumpelever årligt.

Den typiske undersøgelse er en blodprøve, men ofte er blodprøver ikke pålidelige og patienterne diagnosticeres så sent at der ikke kan behandles og patienterne dør indenfor relativt kort tid.

Skanning er langt mere pålidelig, men symptomerne på skrumpelever er diffuse og ofte diagnosticeres patienterne ikke i tide.

I undersøgelsens præmisser forklarer forskerne at kaffe, foruden koffein, rummer mange biologiske stoffer herunder, chlorogenic syre, kahweol og cafestol hvor der er evidens for at disse stoffer yder beskyttelse mod skrumpelever.

Udover en direkte biokemisk effekt finder forskerne, at der også kan være en indirekte effekt med henvisning til laboratorie studier som viser at kaffe blokerer overfor hepatitis B og C virus og der er studier som viser sammenhæng mellem forbrug af kaffe og reduktion af type 2 diabetes.

Resultaterne er så overbevisende at undersøgelsen konkluderer, at den gavnlige effekt af kaffe er betydelig, og mere betydelig end meget af den medicin som anvendes mod skrumpelever.

Forskerne anbefaler yderligere kliniske undersøgelser med henblik på at læger kan stille opstille specifikke retningslinjer omkring forbrug af kaffe overfor deres patienter.